fbpx ✅Fiskenuggets | opskrifter | GastroFun.dk

Fiskenuggets

Fiskenuggets
Beskrivelse

Lækre, hjemmelavede fiskenuggets lavet af frisk, hvid fisk vendt i en krydret rasp og stegt sprøde i fritureolie - det er fisk, som alle kan lide!

Er du til et mere fedtfattigt og kalorievenligt alternativ, kan du stege dine fiskenuggets i ovnen. Se i noten nederst på siden, hvordan du gør!

Server de hjemmelavede fiskenuggets med  ovnbagte pommes frites og en frisk Sauce Tartare. 

Udbytte
4 Personer
Foreberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
600 g Torsk (Eller anden hvid fisk, f.eks. pangasiusfilet, sej- eller kulmulefilet )
1 Æg
  Rasp
  Krydderier (paprika, cayennepeber, salt og peber)
  Olie (til friturestegning)
Vejledning

Skyl og tør fisken og skær den i nugget-store stykker.

Pisk ægget sammen i en dyb tallerken.

Tag to store, flade tallerkener. Hæld mel på den ene tallerken og rasp blandet med cayennepeber, paprika, salt og peber på den anden.

Vend fiskestykkerne i mel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i den krydrede rasp. Læg de færdigpanerede fiskestykker på en tallerken. 

Opvarm en gryde med olie til friturestegning. Olien skal være 180 grader varm, når du frituresteger fisken.

Friter fiskestykkerne i olien - ikke for mange ad gangen - til de er gyldenbrune og sprøde.

Lad de færdige fiskenuggets dryppe af på fedtsugende papir.

Server de hjemmelavede fiskenuggets med hjemmelavede pommes frites i ovn samt hjemmelavet Sauce Tartare.    

 

Fiskenuggets

Noter

Ønsker du ikke at friturestege dine fiskenuggets, kan du i stedet ovnstege dem. Resultatet bliver lidt anderledes, men stadig superlækkert og mindre fedt. 

Forvarm ovnen til 200 grader varmluft og læg dine nuggets på en plade beklædt med bagepapir. Sæt plade i ovnen og giv dem cirka 20 minutter. Vend dem gerne eventuelt en gang undervejs.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Vores bedste fiskeopskrifter
Artikel
Redaktion