
Opskrift på verdens nemmeste bearnaise sauce
Ja, jeg elsker bearnaisesauce. Jeg har lavet mange videoer med denne lækre sauce, og her er endnu en.
Her er den hverken pisket eller lavet sous vide. Denne version er simpelthen den nemmeste overhovedet.

Verdens Nemmeste Bearnaise Sauce
Ingredienser
- 2 spsk. Bearnaise essens
- 200 gram Smør
- 40 gram Æggeblommer
- Krydderier Salt
- Krydderurter Estragon (gerne frisk, men tørret kan også bruges)
Sådan gør du
- Start med at smelte smørret til 60 grader.
- Tag en høj og smal skål/kande (de er typisk med når du køber en stavblender) og hæld essensen og æggeblommerne der i.
- Pisk det med en stavblender og sørg for at den er helt nede i bunden når du starter.
- Når massen er luftig, tilsættes smørret en smule ad gangen under piskning. Sørg for at du ikke får bundfaldet (det hvide) med fra smørret.
- Bliv ved indtil du har den rette konsistens og tilsæt derefter estragon og smag til med salt.
- Hæld det over i en skål og server straks.