Vegansk Beef Wellington

Vegansk Beef Wellington
Sidst ændret:
Tirsdag den 29. december, 2020 - 16:49
Beskrivelse

Opskrift på Beef Wellington i en vegetarisk/vegansk udgave lavet med svampe, valnødder og tofu. Det er en opskrift for hele familien – både børn og voksne, og den er oplagt til både kødfri aftensmad, hyggeligt weekendmad eller som hovedret til nytårsaften.

Opskriften er lavet som en tofusteg med nødder og grøntsager, som er bagt ovnen og derefter flettet ind i en butterdej, som giver et flot mønster på toppen. Server den sprøde og smagfulde Beef Wellington sammen med brun sovs, salater, hasselback kartofler eller andet tilbehør. 

Vegansk Beef Wellington

Sværhedsgrad
Udbytte
8 personer
Forberedelsestid
45 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 15 minutter
Ingredienser
1 Løg
4 fed Hvidløg
2 tsk Paprika
1 tsk Rosmarin
200 g Svampe
100 g Valnødder
200 g Tofu
2 spsk Sojasauce
2 spsk Tomatpure
5 spsk Hvedemel
1⁄3 Citron (kun saften)
275 g Butterdej (cirka)
  Olie (til penslingen)
Vejledning

Forvarm ovnen til 175°C varmluft.

Skyl og hak svampe i små stykker sammen med løg og hvidløg. Steg det hele på en pande i lidt olie. Tilsæt krydderierne rosmarin, paprika og spidskommen. Drys godt med salt og peber, og steg et par minutter indtil svampene er gyldne og bløde. Lad køle af på en tallerken.  

Hak valnødderne groft og rist dem på panden under lav/middel varme, indtil de er gyldne. Lad dem køle af på en tallerken. 

Hæld vandet fra tofuen og læg et stykke køkkenrulle eller viskestykke over og under tofuen. Pres ned så vandet presses ud. Gør dette et par gange over det hele, så tofuen er så tør som muligt. Jo mere vand der presses ud - des bedre for resultatet. I en skål smuldres tofuen ud i bittesmå stykker. 

I en foodprocessor eller minihakker finthakkes nødderne. Du kan også hakke dem fint med en kniv. I minihakkeren tilføjes finthakket tofu, de stegte svampe, sojasauce, tomatpuré og lidt citronsaft. Blend det hele godt på lav/middel hastighed til du har en fast og finthakket konsistens. 
Tilsæt nu mel til blandingen og rør det forsigtigt rundt med en ske. Læg nu farsen på en bageplade beklædt med bagepapir. Form farten med hænderne så den måler ca. 20 cm. lang og 12 cm. bred. Bag i ovnen i 30 minutter. Lad farsen køle af i 10 minutter efterfølgende. 

Rul butterdejen ud i en aflang firkant på bagepladen og placer den bagte fars på midten af butterdejen. Skær linjer i siderne af butterdejen (se vedhæftede billede), og placer skiftevis et stykke butterdej hen over farsen. I mellem stykkerne pensles der med lidt olie undervejs, så butterdejen sidder godt fast.

Bag nu farsbrødet i 25-30 minutter til gylden på toppen. 

Vegansk Beef Wellington

Vegansk Beef Wellington

Vegansk Beef Wellington

Kilde

Følg mig her:

Instagram: @michalakramer

Micadeli.dk - et madsunivers med fokus på en vegetarisk livsstil

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier