Træstammer

Træstammer
Beskrivelse

Træstammen er en klassiker vi alle har et forhold til, på lige fod med romkuglen. De er begge en guilty pleasure, vi elsker at holde lidt for os selv og kun deler med de allerbedste venner.

Sammen med sin gode fætter romkuglen er træstammen, bageren svar på mindre madspild. Begge er lavet af alt det lækre kage vi ikke kunne nå og spise dagen forinden. En helt igennem fantastisk opfindelse, hvor bageren finder de aller bedste rester af den kage de ikke fik solgt dagen før og tilsætter lidt ekstra kærlighed.

Kagen indeholder lidt ekstra godhed, da de dejlige træstammer er pakket ind i et lækkert og fint lag marcipan og enderne er dyppet i chokolade.

Det er den perfekte pakke; lækkert kage, den rette mængde marcipan og så lige lidt dejligt mørkt chokolade med den rette mængde bitterhed til resten af kagen.

Så har du lidt kage rester, f.eks. efter eftermiddagskaffen, så er det bare med at komme igang. 

Er dine gæster ikke typerne der efterlade kagerester, så bag en ekstra stor portion og kryds så fingrene for at der er lidt tilbage til dine egne hjemmelavede træstammer. 

God bagning 

Udbytte
10 stk
Foreberedelsestid
1 time, 30 minutter
Tilberedelsestid
0 minutter
Tid i alt
1 time, 30 minutter
Ingredienser
400 g kage (rester af kage, det meste kan bruges)
175 g Mørk chokolade (Smeltes over vandbad)
2 tsk Romessens
2 spsk marmelade
100 g Mørk chokolade (til overtræk)
400 g Rå marcipan (til indpakning af træstammerne)
  Flormelis (til udrulning af marcipan)
Vejledning

Smelt 175 gram mørk chokolade over et vandbad. I mens chokoladen smeltes, brækkes kage resterne og marcipan i mindre stykker og kommes op i en røreskål.

TIlsæt marmelade (denne gang bruge jeg hindbær marmelade) og romessens (eller rigtig rom). Selv bruger jeg romessens, da børnene elsker hjemmelavet træstammer.

Kom den smeltede chokolade op i røreskålen og rør det hele godt sammen, indtil du har ensartet masse. På min røremaskine tager det et par minutter, ved middel hastighed. 

Vend dejen ud på bordet og samle dejen til en kugle. Sæt dejen på køl en lille times tid, til den er fast og kold. 

Rul dejen ud til en lang pølse. Her kommer man til et smags spørgsmål - for hvor tykke vil man have sine træstammer? Lav lige den tykkelse der passe dig og læg den lange pølse til side et øjeblik.

Her kan du fordel lige rengøre bordpladen, så der ikke kommer brune pletter på dit overtræk.

Drys bordpladen med lidt flormelis og rul nu marcipanen ud til en tykkelse på 1-2 milimeter.

Pak nu din træstammpølse ind i marcipan og skær dine træstammer i den ønskede størrelse.

Sæt dem på køl mens du smelter 100 gram mørk chokolade over et vandbad til at overtrække enderne med.

Når chokoladen er smeltet, dyppes enderne af træstammerne ned i chokoladen. Kør overskudschokolade af på kanten af skålen og sæt dine lækre træstammer tilbage på køl, indtil chokoladen har sat sig (hvis du kan vente så længe :-)).

Nu er det bare at få sat kaffe, teen eller hvad du vil skylle dine lækre træstammer ned med på bordet og snuppe en træstamme før de alle er væk.

Træstamme

Noter

Er det at smelte chokolade over vandbad ikke lige dig. Så kom chokoladen op i skål der kan gå i mikrobølgeovnen.

Giv chokoladen 1 minut eller 2 og rør i chokoladen cirka hver 20 sekund, for at sikre at chokoladen ikke brander på.

Når alt chokoladen er smeltet er den klar.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier