fbpx 🍕Svinekæbepizza med kartoffel og pesto🤤 | opskrifter | GastroFun.dk

Svinekæbepizza med kartoffel og pesto

Svinekæbepizza med kartoffel og pesto
Sidst ændret:
Onsdag den 15. juli, 2020 - 10:23
Beskrivelse

En lækker og anderledes pizza med fyld af en krydret kartoffelmos, braiserede svinekæber, grøn pesto og frisk rosmarin.

Et par braiserede svinekæber der var tilovers fra tidligere og havde været en tur i fryseren, fik nyt liv som fyld på denne lækre pizza. Det er i det hele taget en rigtig god ide at bruge forskellige former for rester på dine pizzaer, da du på denne måde undgår madspild samt måske opdager helt nye og lækre kombinationer af den italienske klassiker.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
2 timer
Tilberedelsestid
3 minutter
Tid i alt
2 timer, 3 minutter
Ingredienser
25 g Gær
2 1⁄2 dl Vand (lunkent)
1 spsk Groft salt
4 spsk Olie
600 g Pizzamel (eller tipo 00)
500 g Kartofler
2 spsk Olivenolie
3 spsk Rosmarin (frisk, hakket)
  Krydderier (salt og hvid peber)
2 Svinekæber (tilberedte, se i opskriften)
  Rosmarin (friske kviste)
  Pesto (grøn)
Vejledning

Pizzadej:

Bland lunkent vand, gær, salt og olie i en skål og rør, til gæren er opløst.

Rør melet i lidt ad gangen, til dejen er smidig og lækker.

Lad dejen hæve i minimum 2 timer ved stuetemperatur under en badehætte.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 stykker - pas på ikke at slå luften ud af dejen.

Rul dejen så tyndt som muligt, tag evt. dejen op i hånden og arbejd med den på håndryggen, så dejen selv strækker sig tynd.

 

Kartoffelmos:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.

Kom kartoflerne i en gryde og kom vand på, til det dækker. Der skal ikke salt i vandet! 

Kog kartoflerne helt møre, det tager cirka 20 minutter.

Mos kartoflerne med en smule af kogevandet og tilsæt olivenolien.

Smag mosen til med salt, peber og hakket rosmarin.

 

Fyld:

Da jeg lavede denne opskrift med svinekæber, frøs jeg to af dem ned.

De blev taget op i god tid og trevlet med to gafler, før de kom på pizzaen. Da kødet jo er tilberedt, skal ovnens varme bare genopvarme det. Du kan i princippet bruge mange andre typer af braiseret kød, f.eks. bov, spidsbryst eller skært kød. Har du en rest på lager, så brug det og undgå madspild!

Kartoffelmosen smøres ud på pizzabundene i et tyndt lag, og kødet fordeles herover.

Ovenpå kommes grøn pesto, revet ost og frisk rosmarin.

Pizzaerne bages i 3 minutter ved 275 grader varmluft på bagestål.

Svinekæbepizza med kartoffel og pesto

 

Svinekæbepizza med kartoffel og pesto

Noter


Kilde

Bagestålet kan købes her.

Læs også
Alt du skal vide om pizza
Artikel
Redaktion
Italiensk for begyndere
Artikel
Redaktion
Hvid pizza
Opskrift
fadlsforlag
Gourmet pizza med trøffel
Opskrift
Per Asmussen
Kartoffelpizza
Opskrift
Anne Mette Autzen
Kartoffelpizza deluxe
Opskrift
Henriette Kristiansen
Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier