Svinekæber med Pommes Rösti

Grisens kæber er et fantastisk velsmagende stykke kød, der ved lang tids kogning bliver smeltende møre og lækre. Retten tager lang tid at lave, men da den egner sig rigtig godt til nedfrysning, er det en ret, du kan lave i store portioner og opbevare på frost til travle dage.
Kæberne er i denne opskrift braiseret i rødvin og serveret med pommes rösti og syltede rødløg. Prikken over i'et er den supernemme gremolata, der er ligeså velsmagende, som den er enkel.
Braiserede svinekæber:
Dup svinekæberne tørre med køkkenrulle og brun dem i en stor gryde i smør og olivenolie. Tag dem op.
Skær løg, hvidløg, gulerod og knoldselleri i tern og brun dem i samme gryde. Tilsæt tørret rosmarin og tomatpure og lad det stege med et øjeblik.
Tilsæt vand, vin og krydderurtebuketten og lad det koge ved lav varme under låg cirka 1 1/2 time, til kæberne er helt møre.
Tag kødet op. Lad væsken koge lidt ind, jævn den evt. en smule, hvis den er for tynd. Smag saucen til med eddike, sukker, citronsaft samt salt og peber. Giv evt. saucen et skævt fløde, hvis du kan lide en cremet og fyldig sauce.
Pommes rösti:
Kartofler og løg rives groft på et råkostjern.
De revne kartofler og løg presses/knuges fri for væde i et viskestykke. Skift evt. klædet undervejs, hvis det bliver for vådt - det er vigtigt at få presset så meget væde ud af kartoflerne som overhovedet muligt. Derved bliver kartoflerne lækkert sprøde, i stedet for bløde.
Bland kartofler, løg, æg, salt og peber godt sammen i en skål.
Form blandingen til små, flade klatkager, brug evt. en form hvis du vil have helt ensartede og perfekt formede rösti.
Varm en pande op med rigeligt smør og olivenolie og steg dine rösti ved middel varme i 20-25 minutter på hver side.
Nem gremolata:
Riv citronskallen fint og bland med den hakkede persille.
Servering:
Server retten med gremolata, pommes rösti og syltede rødløg.
Annonce:
Vores vinsamarbejdspartner BayVine.dk anbefaler følgende:
Vi anbefaler El Veïnat Garnacha:
Den har en lilla-agtig krop og aromatiske toner af røde bær, vanilje og urter i næsen. Veïnat viser en cremet teksturer, der smelter i munden med en passage af frugtbare noter og smagsfulde tanniner.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.