Opskrift på sprøde og tynde pizzaer
Nøglen til en lækker, tynd og sprød pizza er bunden og begrænset fyld oven på.
Derudover hjælper høj varme pizzaen til at blive perfekt.
Vi får hjælp af et Bagestål til at få et perfekt resultat.

Sprøde og tynde pizzaer
Ingredienser
- 25 gram Gær (Eller en halv pakke tørgær)
- 1 spsk. Groft salt
- 4 spsk. Olie
- 2 deciliter Vand Lunkent
- 600 gram Mel Durum, Tipo 00, Hvedemel eller Pizzamel
- 150 gram Passata Kan udskiftes med hakkede tomater
- Krydderier Salt, peber og løgpulver
- 8 loaf Bacon Skåret af Iberico Nakkefilet
- 6 loaf Parmaskinke
- 2 stk. Mozarella Frisk
- Parmesan Efter smag
- Revet ost Efter smag
- Pesto Grøn
Sådan gør du
Pizzadej
Bland lunkent vand, gær, salt og olie i en skål og rør til gæren er opløst. Rør melen i lidt ad gangen, til dejen er smidig og lækker. Lad dejen hvile i minimum 2 timer ved stuetemperatur under en badehætte. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i 4 stykker, uden at slå luften ud af dejen. Rul dejen så tyndt som muligt, tag evt. dejen op i hånden og arbejd med dejen på håndryggen, så dejen selv trækker sig tynd.
Tomatsauce
Vi bruger altid passata (purerede modne tomater uden frø og skind) frem for hakket tomater. Da saucen bliver varm i ovnen tilsætter vi "bare" salt, peber og løgpulver (efter smag) til saucen og så er den klar.Fyldet
Vi bruger hjemmelavet grøn pesto, men ellers find en god pesto i supermarkedet, det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra på den. Bøfmozzarellaen skal skæres i tynde skiver og der skal findes et rivejern frem til parmesanen. Vi laver 2 forskellige pizzaer her, som begge bages i 3 minutter på et bagestål ved 275 grader varmluft.Parmaskinkepizza
Denne opskrift er til 2 stk. parmaskinepizzaer. Bunden rulles tyndt ud og der smøres et tynd lag tomatsauce og pesto på dejen. Derefter drysses der revet os henover og 3 stykker parmaskinke lægges ovenpå. Placer et par tynde skiver bøfmozzarella ovenpå og derefter rives der parmesan over. Bag i 3 minutter og server straks.
Baconpizza
Denne opskrift er til 2 stk. baconpizzaer. Bunden rulles tyndt ud og der smøres et tynd lag tomatsauce og pesto på dejen.
Derefter drysses der revet os henover og 4 stykker bacon (skåret af Iberico nakkefilet) lægges ovenpå.
Placer et par tynde skiver bøfmozzarella ovenpå og derefter rives der parmesan over.
Bag i 3 minutter og server straks.

