fbpx 🐟Sprøde chips af lakseskind | opskrifter | GastroFun.dk

Sprøde chips af lakseskind

Sprøde chips af lakseskind (c)molekymi.dk
Beskrivelse

Sprøde chips af lakseskind. "Hvad??", tænker du nu, men vent lige lidt, inden du stikker af!

Lakseskind er måske ikke umiddelbart det første, du forbinder med en lækker snack. Du tænker nok nærmere: "Fiskeskæl? Nej tak, du!".

Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at skindet slet ikke behøver at ryge i skraldespanden, men derimod kan blive til en superdelikat og sprød snack?

Hvis du går ind for at undgå madspild, så er dette lige noget for dig. Vi har tidligere delt opskriften på chips af kartoffelskræller, der også er en perfekt måde at nedbringe madspild.

Sprøde chips af lakseskind er et frækt lille indslag til festen - og den havde dine gæster nok ikke lige set komme! Og hvis du alligevel har købt en hel lakseside til forretten, så kast dig endelig ud i at lave disse små knasende herligheder.

Serveret med lidt creme fraiche, hakket rødløg og kørvel på toppen, akkompagnerer de for eksempel velkomstdrinksene helt fortrinligt.

Udbytte
12 personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
1 Laks (skindet herfra)
  Salt
1 2⁄3 dl Creme Fraiche
130 g Rødløg (cirka)
  Fritureolie (eller rapsolie)
Vejledning
  1. Start med at tænde ovnen på 100 grader varmluft.
  2. Rens nu lakseskindet for fedt. Du kan skrabe det forsigtigt af med en kniv.
  3. Beklæd en bageplade med bagepapir.
  4. Læg skindet på bagepapiret.
  5. Sæt bagepladen i den opvarmede ovn.
  6. Tør lakseskindet i ovnen i cirka 30 minutter.
  7. Tag det tørrede skind ud af ovnen.
  8. Lad skindet køle ned og skær eller bræk det i den størrelse, du finder passende til dine chips.
  9. Hæld olien i din frituregryde. Du kan også bruge en almindelig gryde eller sauterepande.
  10. Opvarm olien til 180 grader.
  11. Kom de sprøde stykker lakseskind i den varme olie.
  12. Lad dem fritere til de er poppede og gyldne.
  13. tag de færdige laksechips op af olien og læg dem eventuelt på et stykke køkkenrulle.
  14. Krydr de færdige laksechips med salt og peber.
  15. Hak rødløgene fint på skærebrættet.
  16. Pynt laksechipsene med lidt creme fraiche, hakket rødløg og kørvel.
  17. Servér!
Source
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Godt nytårsmad
Artikel
Redaktion
Fisk - hvorfor er det vigtigt for kroppen?
Artikel
Sponsoreret indhold
Chips af kartoffelskræl
Opskrift
Per Asmussen