fbpx 🥚🦐Smørrebrød med æg og rejer | opskrifter | GastroFun.dk

Smørrebrød med æg og rejer

Smørrebrød med æg og rejer
Sidst ændret:
Mandag den 4. november, 2019 - 15:16
Beskrivelse

Æg og rejer er for rigtig mange danskere favoritten, når den står på klassiske smørrebrød - uanset om det er til julefrokosten, påskefrokosten eller enhver anden dag, hvor den står på smørrebrød.

Om den så skal nydes med en iskold øl eller en endnu koldere snaps, så holder smørrebrød med æg og rejer stort set altid.

Det er heldigvis også ret nemt at lave. Her får du min opskrift på smørrebrødsklassikeren, som du meget sjældent går galt i byen med.

 

Smørrebrød med æg og rejer

Sværhedsgrad
Udbytte
2 smørrebrød
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
7 minutter
Tid i alt
12 minutter
Ingredienser
2 Æg (hårdkogte)
75 g Rejer (fra frost eller i lage)
2 skv Rugbrød
  Smør (til rugbrødet)
2 Iceberg salat (blade)
2 spsk Mayonnaise
  Peberfrugt (valgfrit)
  salt og peber (fra kværn)
Vejledning
  1. Bruger du frosne rejer, starter du med at optø dem. Bruger du rejer i lage, tages de op af lagen og skylles under koldt vand, inden de lægges til afdrypning.
  2. Skyl salatbladene og læg dem ligeledes til afdrypning. De skal helst være tørre, inden de kommer på rugbrødet.
  3. Start med at koge æggene i cirka 7 minutter afhængigt af størrelsen på æggene. De skal nå at blive helt kolde, inden du laver dine smørrebrød. Pil dem mens de stadig er varme, for at fremskynde nedkølingen, og læg dem eventuelt i koldt vand efterfulgt af en tur på køl.
  4. Smør rugbrødsskiverne med smør.
  5. Læg et salatblad på hver rugbrød.
  6. Del du nu helt afkølede æg med en æggedeler og fordel dem ovenpå salatbladene.
  7. Læg en klat mayonnaise på hver rugbrød efterfulgt af rejer og eventuelt tynde skiver af peberfrugt.
  8. Giv hver smørrebrød et lille drys salt og peber.

Velbekomme.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Roastbeef på 2 måder
Opskrift
Gyldendal
Julefrokosten
Artikel
Redaktion
Alt godt til påskefrokosten
Artikel
Redaktion
Djævleæg
Opskrift
Ronnie
Sol over Gudhjem
Opskrift
Gyldendal
Dyrlægens natmad
Opskrift
Redaktion
Rullepølse
Opskrift
Redaktion
Sund madpakke
Artikel
Redaktion