fbpx 🍷Sauce Bordelaise | opskrifter | GastroFun.dk

Sauce Bordelaise

Sauce Bordelaise
Sidst ændret:
Mandag den 22. juni, 2020 - 11:30
Beskrivelse

Med sin intense, fyldige smag er Sauce Bordelaise en klassiker i det franske køkken! Selv et par dråber af denne rødvinssauce giver en helt ny smagsoplevelse til den mest simple okseudskæring - og så akkompagnerer den en god rösti eller stegte kartofler på næsten magisk vis.

Navnet, Bordelaise, dækker over garniturer eller saucer, hvis hovedelement er vin. Kvaliteten af din sauce bordelaise afhænger af netop rødvinen, du bruger, og det er en god tommelfingerregel aldrig at bruge en vin, du ikke ville drikke.

En traditionel Sauce Bordelaise indeholder - udover rødvin - også smør, skalotteløg, fond, krydderurter og marv. Her giver jeg dig opskriften uden marv, da marv ikke er det, de fleste lige har liggende.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
2 Skalotteløg (2-3 afhængigt af størrelsen)
2 dl Rødvin (Eller portvin)
1 dl Portvin
25 g Smør (Koldt)
3 Frisk timian (3 stilke)
5 Peberkorn (5 stk.)
3 dl Oksefond (Jeg brugte en Oscar kalvefond)
3 dl Vand
1 fed Hvidløg (Valgfrit)
1 salt og peber (Efter smag)
2 spsk Smør (Usaltet. Til sautering)
1 Rødvinseddike (Efter smag)
Vejledning

Pil skalotteløgene, hak dem fint og knus peberkornene groft.

Kom skalotteløg, peber, laurbærblade, de skyllede timianstilke - og evt. hakket hvidløg - i en gryde og sautér i smøret på mellemhøj varme.

Tilsæt rødvin og portvin og giv et kort opkog.

Skru ned og lad det simre indtil det er reduceret til halvdelen.

Tilsæt oksefonden langsomt under omrøring.

Kog saucen videre, men ikke for længe - en sauce bordelaise skal være tynd men kraftig og smagfuld.

Smag til med salt, peber, rødvinseddike og evt. lidt honning.

Sigt saucen over i en ny gryde og skru op på høj varme.

Tag det kolde smør ud af køleskabet og skær det i små tern.

Kom lidt smør i ad gangen under kraftig piskning og fortsæt, indtil saucen har den ønskede tykkelse. 

Servér straks.

Noter

Jeg brugte usaltet smør til denne opskrift. Hvis du bruger saltet smør, så er det vigtigt at vente med at salte, til efter saucen er jævnet.

Læs også
Hovski-sauce-ski
Artikel
Redaktion
Sauce Mousseline
Artikel
Per Asmussen
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier