fbpx Roastbeef med flødekartofler ✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Roastbeef med flødekartofler

Roastbeef med flødekartofler
Beskrivelse

En lækker gæsteret bestående af sous vide-tilberedt roastbeef, flødekartofler og glaserede gulerødder.

Retten er på ingen måde svær at lave, men kræver tid, da roastbeefen skal have lang tid i vandbadet. 

Alternativt kan du tilberede din roastbeef i gryde eller på grill - se i noten, hvordan du gør.

Udbytte
4 Personer
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
7 timer
Tid i alt
7 timer, 30 minutter
Ingredienser
  Krydderier (salt og peber)
  Smør (til bruning)
1 1⁄2 kg Kartofler
2 fed Hvidløg (kan undlades)
1⁄2 l Piskefløde
1⁄4 l Sødmælk
  Muskatnød (friskrevet)
  Krydderier (salt og peber)
  Smør
1 spsk Honning
1⁄2 spsk Æbleeddike
  Rosmarin (frisk)
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Roastbeef:

Snør roastbeefen, hvis ikke det er gjort på forhånd. 

Krydr kødet med salt og peber og vakuumpak det.

Roastbeef

Tilbered herefter kødet i 7 timer ved 55 grader i sous vide/vandbad.

Tag kødet ud af posen og tør det godt af med et viskestykke.

Opvarm en pande med smør og olie og giv kødet en flot stegeskorpe hele vejen rundt. 

Alternativt kan du give kødet stegeskorpe på din grill. Sørg for at grillen er så varm som overhovedet muligt, og giv kødet stegeskorpe på den varme grill.

Uanset hvilken metode du vælger, skal kødet have cirka 30 sekunder på hver side.

Roastbeef

 

Flødekartofler:

Skræl kartoflerne og pil løgene.

Skær begge dele i tynde skiver - gerne på et mandolinjern.

Bland kartofler og løg i et ildfast fad.

Krydr evt. med presset hvidløg, revet muskatnød samt salt og peber. Der skal mere salt og peber til, end du tror.

Tilsæt fløde og mælk. 

Bag flødekartoflerne i ovnen ved 200 grader varmluft i 20 minutter.

Skru derefter ovnen ned på 190 grader almindelig ovn og giv kartoflerne en time.

Tag flødekartoflerne ud af oven og lad dem stå og trække i 5-10 minutter før servering.

Flødekartofler

 

Glaserede gulerødder:

Gulerødderne vaskes, skrabes og enderne skæres fra.

Skyl den friske rosmarin grundigt og fjern stilkene.  

Opvarm en pande med smør.

Steg gulerødderne ved middel varme i cirka 7-10 minutter. 

Glaserede gulerødder

Krydr med salt og peber og tilsæt honning og æbleeddike.

Kog/steg videre i yderligere 5-10 minutter.

Når der er et par minutter tilbage af koge/stegetiden, tilsættes frisk rosmarin. 

Server gulerødderne med det samme.

 

Servering:

Fjern snøren fra kødet og skær roastbeefen ud i tynde skiver.

Server kødet med flødekartofler og glaserede gulerødder.

Roastbeef med flødekartofler

Noter

Har du ikke udstyret til at sous vide-tilberede kødet, eller vil du bare hellere gøre det på den gammeldags måde, så får du her en guide til, hvordan din roastbeef også kan tilberedes:

Tag kødet ud af køleskabet og lad det temperere på køkkenbordet i 30-60 minutter.
Dup stegen tør med et viskestykke og varm en pande op med olie. Tilsæt en klat smør, og når smørret er bruset af, brunes stegen på alle sider, til den har fået en god stegeskorpe hele vejen rundt.

Sæt et stegetermometer i stegen fra siden af den tykkeste ende og ind til midten. Lad termometret sidde i under både tilberedning og hviletid.

Du har nu følgende to valgmuligheder for den videre tilberedning:

I ovn:

Placer roastbeefen på en rist i en forvarmet ovn ved 150 grader og lad den stå der, til kernetemperaturen er 55 grader. Det tager fra 45-60 minutter.

På grill

Placer stegen på en rist på indirekte varme. Grill den, til den når 55 grader som kernetemperatur. 

Når stegen har en kernetemperatur på 55 grader, tages den ud af ovnen/grillen og tildækkes med et viskestykke. Her skal den hvile i 15-20 minutter.
Skær kødet ud i tynde skiver og server med det valgte tilbehør. 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Hvordan kan du så komme i gang med sous vide?



•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge:

Sværhedsgrad
Sociale medier