fbpx ✅Pighvar sous vide👨‍🍳 | opskrifter | GastroFun.dk

Pighvar sous vide

Pighvar sous vide
Beskrivelse

Pighvarren er en lækker fisk med delikat og fast hvidt kød. Den egner sig rigtig godt til stegning og dampning, da den ikke mister fastheden i kødet under tilberedningen. 

Her har vi lavet fisken i Sous Vide, en metode, der er virkelig velegnet til fisk. Den blide og præcise tilberedning sørger for, at det sarte fiskekød ikke bliver tørt, men mørt og  lækkert smagfuldt.  

Lad dig ikke afskrække af ordet sprængning, der måske lyder lidt omstændigt. I princippet er det blot et andet udtryk for at lade fisken trække med salt et stykke tid inden stegning for derved at få et stykke kød, der er fastere i strukturen.   

Udbytte
4 personer
Foreberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time
Ingredienser
500 g Pighvar (filet)
  Salt
  Peber
Vejledning

Start med at sprænge fisken. Dette gøres ved at drysse den med et godt lag salt og lade den ligge ved stuetemperatur i cirka 30 minutter. Skyl herefter fisken og tør den grundigt med et viskestykke.

Placer fisken i en vakuumpose og tilbered den i Sous Vide/vandbad i 30 minutter ved 52 grader.

Tag kødet ud af posen, dup det tørt (gerne med et viskestykke eller køkkenrulle) og server straks.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Vil du selv i gang med sous vide?

•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge:

Sværhedsgrad
Sociale medier