
Opskrift på Ørred i ovn
En virkelig god måde at lave ørredfilet på.
I opskriften her krydres fisken med citronsaft- og skal og drysses med et godt lag hakkede mandler, hvorefter den bages i ovnen, til mandlerne er sprøde og knasende. Mandlerne passer virkelig godt til ørredsmagen, hvor de bidrager med en ny og lidt anderledes smag.
Server med persillekartofler og avocadosalat.

Ørred i ovn
Ingredienser
- 1 stk. Ørred filet
- 0.5 stk. Citron saft og skal
- Krydderier salt og peber
- 2 spsk. Honning flydende
- 150 gram Mandler hakket groft
Sådan gør du
- Tag fisken ud af køleskabet cirka 30 minutter før brug.
- Drys den med salt og lad den trække i cirka 30 minutter.
- Skyl og aftør fisken.
- Smør et ildfast fad med olie og i læg ørredfileten i fadet med skindsiden nedad.
- Smør honningen ud over fisken. Krydr med salt, peber og citronskal og pres saften af citronen henover.
- Drys til sidst de grofthakkede mandler ovenpå.
- Bag fisken i varmluftovn ved 180 grader i 15-20 minutter.
- Server ørredfileten med kogte kartofler vendt i smør og persille samt avocadosalat
Noter