fbpx 🍹Negroni | opskrifter | GastroFun.dk

Negroni

Negroni
Sidst ændret:
Torsdag den 28. maj, 2020 - 10:20
Beskrivelse

Opskriften på den populære italienske cocktailklassiker med et twist: Negroni.

Forestil dig en fortovscafé ved den italienske riviera i 1920'erne. Det er midt på eftermiddagen, solen bager fra en skyfri himmel. Du behøver noget læskende - hvad bestiller du? En Negroni. Naturligvis. Det gjorde alle de fashionable italienere nemlig på denne tid.

Der er en temmelig berømt frase, som typisk forbindes med en vis britisk, Aston Martin-kørende herre, når han bestiller sin Dry Martini, og en vaskeægte Negroni skal faktisk være "stirred, not shaken". Det er dog ret almindeligt at shake sin Negroni, og det samme gør jeg i denne opskrift.

I 2013 blev den internationale Negroni Week introduceret. Det er nemlig rigtigt, en hel uge dedikeret til at fejre den italienske apéritif! Ugen ligger i juni måned, hvor adskillige Negroni-entusiaster deltager med hver deres stand. For hver Negroni, du køber ved én af disse stande, er du med til at støtte de velgørenhedsorganisationer, Negroni Week arbejder sammen med. Så hvis du ikke allerede i forvejen kunne nyde et glas med god samvittighed, så kan du nu ;-)

Cocktailen er, hvad man kan kalde en "voksen-cocktail", da den er en smule bitter, takket være Camparien. Det er ikke desto mindre en yderst folkekær, italiensk og sommerlig sundowner, som jeg selv er ret vild med!

Sværhedsgrad
Udbytte
1 cocktail
Forberedelsestid
2 minutter
Tilberedelsestid
1 minut
Tid i alt
3 minutter
Ingredienser
2 1⁄2 cl Gin (Jeg brugte Dybbøl Gin)
2 1⁄2 Vermouth (Jeg brugte Lillet Rosé)
2 1⁄2 cl Campari
  Appelsin (1 båd til pynt)
Vejledning
  1. Kom dit cocktailglas i fryseren.
  2. Find en shaker.
  3. Kom godt med isterninger i shakeren.
  4. Tilføj gin, vermouth og campari.
  5. Shake grundigt i adskillige sekunder.
  6. tag dit cocktailglas ud af fryseren.
  7. Fyld glasset med is.
  8. Si din Negroni over i cocktailglasset.
  9. Kom appelsinbåden i glasset til pynt.
Noter


Source

Følg min Instagram profil her.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Black negroni
Opskrift
Ginbisse
Gin og tonic
Opskrift
Per Asmussen
Rabarber gin
Opskrift
Anette