Moussedrøm med mandler og vanilje

Syrlig og sød moussekage, der har alle de smage du ønsker dig til en lækker dessert.
Kagen er til 8 personer, afhængig af hvor kagesulten man er.
Vi har opskriften fra den dygtige kagebogsforfatter Ditte Julie Jensens bog: "Vinterdrømme - duften af jul og nytår". Hun skriver følgende om opskriften:
"Syrlig kirsebærmousse og cremet vaniljemousse danner rammen om en chewy, sød cookiebund, og kagen ligner en million, selvom den ikke er specielt svær at lave. Kirsebærmoussen og vaniljemoussen står i knivskarp kontrast, og jeg lader dem tale for sig selv."
COOCKIEBUND MED MANDLER
Ælt sukker, mel, bagepulver og smør sammen til en ensartet masse.
Hak mandlerne mellem fint i en minihakker.
Ælt mandlerne med de øvrige ingredienser til en ensartet dej.
Smør dejen ud i en kagering (16 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden.
Bag bunden ved 180 grader varmluft i 15-18 min.
Lad den køle af.
KIRSEBÆRMOUSSE
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
Kom kirsebærpuré, sukker, vaniljepasta, citronskal og saft op i en gryde og bring det i kog.
Lad det simre et par minutter og tag det af varmen.
Rør den udblødte husblas i massen, og lad det svale.
Piskfløden til en let flødeskum, og vend den sammen med kirsebærmassen.
Kom moussen op i en silikoneform (her er brugt by Ditte Julie form med bobler) og kom resten af moussen op i en silikoneform (20 cm i diameter) og stil på frost i mindst 3 timer.
VANILJERAND
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
Kom 1⁄2 dl fløde, sukker, vaniljepasta op i en gryde og varm massen op indtil sukkeret er smeltet.
Rør den udblødte husblas i massen.
Pisk resten af fløden til en let flødeskum og vend i vaniljedelen.
Befri bunden fra formen og udvid den til 22-24 cm i diameter.
Placer bunden i midten af formen.
Hæld ca. halvdelen af vaniljemoussen over kagen.
Befri kirsebærmoussen (den uden bobler) og placer den i midten af moussen.
Hæld herefter resten af vaniljemoussen i formen.
Stil kagen på frost i 4-5 timer eller gerne natten over.
I ØVRIGT
Befri kagen fra formen og kageplast og befri moussetoppen fra formen.
Placer moussen på toppen af kagen i midten og pynt med guldstøv og skovsyre.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.