fbpx ✅Mornay sauce | opskrifter | GastroFun.dk

Mornay sauce

Mornay sauce
Sidst ændret:
Onsdag den 7. oktober, 2020 - 14:14
Beskrivelse

Mornaysauce/Sauce Mornay er en af de mest kendte franske saucer og er en sekundær sauce til en af de 5 franske grundsaucerBechamél sauce.

Ostesovsen er blevet brugt i mere end 200 år og er typisk revet gruyère-ost tilsat i bechamel saucen. Den kan bruges til især fiske- og skaldyrsretter.

Herhjemme i Danmark er den typisk brugt til hjemmelavet lasagne eller retter der skal gratineres.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
2 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
17 minutter
Ingredienser
25 g Smør
40 g Hvedemel
500 ml Sødmælk
  Muskatnød (revet)
40 g Revet ost
1 Æggeblommer (kan udelades)
1 tsk Dijonsennep (kan udelades)
Vejledning

Start med at komme smørret i en lille gryde/kasserolle og smelt det.

Jeg har den typisk på 9 eller 10 på mit komfur.

Kom mel i gryden og pisk det godt rundt. Bliv ved indtil du har en smørbolle og processen må gerne tage 2-3 minutter, så du får melet godt bagt igennem, så det ikke smager af mel.

Tilsæt 1/3 af mælken og pisk det godt rundt. Start ikke for hårdt, så vil du sprøjte det rundt i hele køkkenet (jeg taler af erfaring:-)).

Tilsæt løbende resten af mælken mens du rører det godt rundt. Det handler om at alle klumper skal være rørt ud og saucen skal tykne.

Smag til med salt, peber og revet muskatnød.

Når saucen smager som den skal slukkes komfuret og lad den stå i 30-60 sekunder.

Tilsæt den revne ost (og sennep hvis du er til det) og rør det godt rundt i saucen. Hvis blusset stadig er tændt, så er der en mulighed for at osten trevler.

Saucen skulle gerne være tyknet en del, er det for meget - så kom en smule mælk i.

Hvis du ønsker saucen endnu mere cremet, så kom en æggeblomme i og pisk saucen igennem 1 minut mere.

Velbekomme.

Læs også
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier