fbpx ✅Kyllingerulle med soufflè fars | opskrifter | GastroFun.dk

Kyllingerulle med soufflè fars

Kyllingerulle med soufflè fars
Underrubrik
Serveret med ærtepuré & brændte, syltede løgskaller
Sidst ændret:
Fredag den 3. april, 2020 - 14:00
Beskrivelse

Det her blev så mit første forsøg med souffléfars, og det skal bestemt ikke være sidste gang!

Kyllingerulle med soufflè fars

Det blev til en mild og "sart" ret, der kan varieres i det uendelige. Næste gang vil jeg for eksempel prøve at tilberede min kyllingerulle sous vide og uden serranoskinken. Så vil kyllingen nemlig være uden stegeskorpe, og retten vil blive endnu mere fin og sart i sit udtryk.

Kyllingerulle med soufflè fars

Jeg serverede en skøn ærtepuré til med friske ærter udover, men i stedet for at gå ærtevejen, kunne man også lave syltede jordskokker, jordskokkepuré og for eksempel smørstegte jordskokker til retten. Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser!

Kyllingerulle med soufflè fars

Kyllingerulle med soufflè fars

Denne opskrift er enten til to hovedretter eller fire forretter. Du skal blandt andet bruge en kødhammer samt husholdningsfilm, der kan tåle varme.

Jeg nævner i øvrigt "ballotine" i opskriften, og ballotinen er bare den "roulade", som vi laver, når kyllingebrystet rulles ind i serranoskinken og souffléfarsen.

 

Kyllingerulle med soufflè fars opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Souffléfars)
1 Æg
1⁄2 dl Fløde
  salt og peber (fra kværn)
  Timian
  Opskriftsgruppe (Kyllingeballotine)
  kyllingefars (souffléfarsen)
  Ghee (eller smør - til stegning)
  Opskriftsgruppe (Løgskaller)
1 dl Hvidvin
1 tsk Hvidvinseddike (eller æbleeddike)
  Opskriftsgruppe (Ærtepuré)
150 g Ærter (fine)
1 fed Hvidløg
1 Løg (lille)
  Timian
  Smør (tilsmagning, cirka 25 - 50 gram)
  salt og peber (tilsmagning)
  Citronsaft (tilsmagning)
  Eddike (tilsmagning)
Vejledning

Souffléfars

  1. Skær kyllingen i mindre stykker og kom dem op i blenderen.

  2. Blend til en fin fars.

  3. Kom æg, fløde, salt, peber og timian i og blend igen, kun så farsen lige samler sig.

 

Kyllingeballotine

  1. Bank kyllingebrystet fladt og del det i to aflange stykker.

  2. Lav to ballotiner: Læg to stykker husholdningsfilm ud på bordet og læg 3 skiver serranoskinke på hvert stykke husholdningsfilm. Skiverne skal ligges i forlængelse af hinanden på den lange led og overlappe hinanden lidt.

  3. Lav din ballotine ved at smøre et lag souffléfars ovenpå serraniskinken og placére et stykke kyllingebryst i midten af farsen.Kyllingerulle med soufflè fars

  4. Rul nu din ballotine stramt op på den lange led. Stram husholdningsfilmen godt til.

  5. Tag et nyt stykke husholdningsfilm og rul det udenpå, så din balottine er dækket af to stykker film.

  6. Gentag og lav den anden ballotine også.

  7. Pochér de to ballottiner i letkogende vand i 15 - 20 minutter. Vandet må ikke spilkoge. Er der kommer lidt luft ind i dine balottiner, holdes de nede, så de hele tiden er dækket af vand.

  8. Når de er kogt færdigt, tages de op af vandet, og husholdningsfilmen fjernes.

  9. Dup dem let af på et rent viskestykke, inden de brunes af på en varm pande med smør eller ghee. 

 

Løgskaller

  1. Pil løget og halvér det.

  2. Del løget i skallerne og fjern hinderne.

  3. Læg skallerne med den buede side opad og skærefladen nedad på en varm pande. Lad dem stege, til kanten (skærefladen) har taget lidt farve. Det tager 4 - 6 minutter ved medium varme.

  4. Hæld en hvidvinen på panden sammen med hvidvinseddike / æbleeddike og lad løgene småkoge i 10minutter.

 

Ærtepure

  1. Kog alle ingrediener i 10 minutter.

  2. Hæld væden fra og kom de kogte ærter, løg, hvidløg og timian op i en blender.

  3. Blend det til en fin puré.

  4. Smag puréen til med smør, eddike, citronsaft, salt og peber.

 

Servering

  1. Skær hver ballotine over på midten med et skråt snit og anret dem på tallerknerne med ærtepuréen, løgskallerne og eventuelt friske ærter drysset udover.

Kyllingerulle med soufflè fars

 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Mad til parmiddag
Artikel
Redaktion
Kyllingeroulade med krydderurter
Opskrift
Per Asmussen
Kyllingeroulade
Opskrift
Per Asmussen