fbpx ✅Kogning af hummer 🤤 | opskrifter | GastroFun.dk

Kogning af hummer

Kogning af hummer
Sidst ændret:
Torsdag den 31. oktober, 2019 - 09:44
Beskrivelse

En perfekt kogt hummer er en delikatesse, og har man først smagt sådan en, vil man med garanti være solgt.

Hummer er en luksusspise, og det smager bare godt!

Brug vores guide og bliv hjulpet gennem tilberedningen trin for trin til den perfekt kogte hummer.

Velbekomme!

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
45 minutter
Ingredienser
  Vand (til kogning )
  Salt
  Dild (friske kviste af dild - kan undlades)
Vejledning

Vi har i denne opskrift brugt danske hummere, der regnes for nogle af de fineste, der findes.

Men du kan naturligvis blot bruge den type hummer, du kan købe hos din fiskehandler. 

Start med at aflive din hummer: 

En skarp kniv jages ned i det kryds, hummeren har i hovedet.

Den dør øjeblikkeligt ved denne behandling og vil nu intet kunne mærke.

Grunden til, at den fortsat bevæger sig skyldes udelukkende de mange nervetråde, hummeren indeholder.

Start med at aflive din hummer: 

En skarp kniv jages ned i det kryds, hummeren har i hovedet.

Den dør øjeblikkeligt ved denne behandling og vil nu intet kunne mærke.

Grunden til, at den fortsat bevæger sig skyldes udelukkende de mange nervetråde, hummeren indeholder.

Hummer

En stor gryde med vand bringes i kog og der tilsættes salt og eventuelt friske kviste af dild. 

Hummeren kommes i det spilkogende vand med hovedet først.

Læg låg på gryden og bring igen vandet i kog.

Når vandet atter koger, gentages processen med den næste hummer.

Hummer

Hummerne skal nu koge i 4-6 minutter, afhængig af størrelsen.

Herefter tages de op og lægges i en skål med iskoldt vand (koldt vand fra hanen blandet med isterninger).

Det iskolde vad gør, at kogningen stopper i samme sekund, hummeren kommes i vandet.

På denne måde risikerer du ikke, at hummeren bliver trist og tør, men i stedet saftig og lækker. 

Hummer

Når hummerne er helt afkølede tages de op af isvandet.

Kødet skal nu tages ud af hummeren.

Brug en skarp og solid kniv til at flække hummeren.

Start mellem nakke- og rygleddet og tryk kniven igennem hummeren, så den deles i to.

Vend kniven og tryk den igennem hovedet. 

Hummeren er nu flækket i to halvdele.

Skyl og rens dem under den kolde hane og fjern tarmen, der sidder i hummerhalen. 

Hummer

Hummer

Server det lækre hummerkød, som det er, anrettet med citron og dildkviste og serveret med brød og smør/mayonnaise/aioli som tilbehør. 

Alternativt kan du kort smørstege det på en varm pande i 30-45 sekunder på hver side.

Du kan naturligvis også lade kødet indgå som ingrediens i en anden ret, f.eks. en skaldyrssalat, eller du kan bruge det i en hummerbisque.  

Noter

Gem altid skallerne, når du har kogt hummer, jomfruhummer eller rejer. De er fantastisk lækre at bruge i en bisque, og du undgår madspild, ved at anvende hele dyret!


Annonce:

Vores vinsamarbejdspartner BayVine.dk anbefaler følgende:

Vi anbefaler Michael David Winery Chardonnay, Lodi 2016:

Når Chardonnay fra Californien viser sig fra sin bedste side; forfriskende og forførende med noter af kiwi og bananer. En lækker ledsager på en varm sommerdag men også et godt valg på en vinterdag.

Læs mere om vinen og køb den her

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Skaldyr - guide og opskrifter
Artikel
Redaktion
Grillet hummer
Opskrift
Per Asmussen
Ravioli med hummer
Opskrift
Mette