fbpx 🍰Klassisk New York Cheesecake | opskrifter | GastroFun.dk

Klassisk New York Cheesecake

Klassisk New York Cheesecake
Sidst ændret:
Onsdag den 23. oktober, 2019 - 20:06
Beskrivelse

Klassisk og lækker cheesecake ligesom en ægte newyorker ville elske den.

Vi har opskriften fra: "Sødt og snasket - en bid af det amerikanske køkken med Christel Pixi", hvor forfatteren Christel skriver følgende om opskriften:

"Hvis du ikke har bagt cheesecake før, så er den her opskrift et godt sted at begynde. Det er en opskrift, jeg har arbejdet på i mange år, fordi jeg ønskede mig en cheesecake, der havde den helt rette konsistens: cremet, moisty, tung og fuldstændig fantastisk. Her er den!"

Sværhedsgrad
Udbytte
12 personer
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 35 minutter
Hviletid
6 timer
Tid i alt
7 timer, 55 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (BUND)
2 spsk Sukker
125 g Smør
  Opskriftsgruppe (FYLD)
800 g Flødeost (Philadelphia cream cheese)
180 g Sukker
3 spsk Hvedemel
4 Æg
1 tsk Citronskal (revet)
3⁄4 dl Fløde
  Opskriftsgruppe (LÅG)
2 dl Creme Fraiche (18 %)
1 spsk Sukker
  Opskriftsgruppe (PYNT)
Vejledning

Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd bunden af en springform på 23 cm med bagepapir.

Sæt formen til side. 

Smelt smørret i en gryde ved lav varme, så det ikke bruner.

Sæt det til side, mens du knuser eller blender dine kiks.

Når dine kiks er helt pulveriserede, hælder du smeltet smør og 2 spsk. sukker ved og blander det, til det er klumpet.

Nu drysser du massen i din springform og presser den ud og lidt op langs siderne.

Her er det rigtig godt at bruge et fladbundet glas til at trykke massen tæt sammen med.

Stil formen på køl, mens du laver fyldet. 

I en mellemstor skål pisker du flødeost, sukker og hvedemel, til du har en ensartet masse.

Tilsæt nu æggene et ad gangen, og pisk i 1 minut mellem hvert æg.

Husk at skrabe bunden og siderne flere gange, så du ikke har osteklumper i massen.

Nu tilsætter du vaniljeekstrakt, citronskal og fløde og pisker, til det er godt blandet.

Tag din form ud af køleskabet, og hæld ostemassen i den.

Bag din cheesecake i 20 minutter ved 180 grader.

Skru herefter ned til 120 grader, og bag videre i 60-90 minutter.

Efter 60 minutter kan du tjekke kagen ved at banke på den med fingeren.

Den må gerne være våd og blævre i midten.

Kanterne skal være faste.

Dette kan kræve et par forsøg, men når du har knækket koden, er det det hele værd. 

 

Mens din kage bager, kan du lave låget:

Bland ingredienserne i en skål.

Tag kagen ud, og hæld toppingen forsigtigt hen over.

Nu bager du kagen i yderligere 15 minutter.

Når den er færdig, tager du den ud og kører en kniv rundt langs kanten, så den ikke flækker, når den krymper i køleskabet.

Sæt kagen på køl natten over, og voila, så er den klar til servering. 

Når du skærer kagen, så brug en kniv, der har været under den varme hane.

Det giver hele, perfekte stykker.

Skyl kniven efter hver skive.

Noter

TIP: Jeg serverer ofte den her cheesecake med en masse bær til. Alle slags bær. Skær eventuelt stykkerne først, så du ikke maser bærerne ned i kagen.

Source

Vi har opskriften fra Forlaget Lindhart og Ringhof.

Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Sociale medier
Læs også
Cheesecake med solbær
Opskrift
Anne Mette Autzen
Cheesecake med hindbær og rabarber
Opskrift
Anne Mette Autzen
Protein Fitness Cheesecake
Opskrift
Redaktion