
Opskrift på italiensk pizza
En af de ting der gjorde størst indtryk på mig, første gang jeg var i Rom, var at de brugte bøffelmozarella på deres pizzaer, og bundene var meget tynde og sprøde.
Det har jeg forsøgt at kopiere i denne opskrift, og resultatet blev, hvis jeg selv skal sige det, ret godt!
Du kan naturligvis lave pizzaerne i præcis den størrelse, du ønsker. Jeg kan godt lide at lave dem i portionsstørrelser, som i Italien, men det er op til dig!

Ankarsrum Assistent Original køkkenmaskine
5495,00 kr.
Ankarsrum er GastroFuns absolutte favorit, når det kommer til røremaskiner. Det er den maskine, vi selv bruger. Den er solid, kraftfuld og virkelig behagelig at arbejde med. Den står stabilt på bordet, arbejder roligt og har kræfter nok til både tunge deje, store portioner og daglig brug.
Det er en maskine, vi gerne anbefaler, hvis du elsker at bage og vil have udstyr, der kan holde til at blive brugt igen og igen.
Særligt tilbud: Du får vores kogebog Gæstemad med gratis til en værdi af 299 kr., når du køber Ankarsrum hos os.


Italiensk pizza
Ingredienser
- 50 gram Gær
- 6 deciliter Vand lunkent
- 2 spsk. Sukker
- 2 tsk. Salt
- 4 spsk. Olivenolie
- 1000 gram Pizzamel
- 4 deciliter Passata
- Krydderier salt, peber og paprika samt hvidløgs- og løgpulver
Sådan gør du
Pizzabund
- Opløs gæren i lunkent vand i en skål.
- Rør salt, sukker og olie ud i gærvæsken.
- Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem.
- Kom dejen i en skål med lidt olie i bunden.
- Lad den hæve under en badehætte eller et viskestykke i 2 timer.
- Ælt dejen godt igennem og del den i 12 stykker.
- Rul dem til boller og læg dem i f.eks. en bradepande smurt med olie.
- Drys dejen med mel og dæk bradepanden med et fugtigt viskestykke og lad dejen efterhæve i 30-60 minutter.
Tomatsovs
- Varm passataen op i en gryde ved middelhøj varme og tilsæt krydderierne.
- Lad den koge i et par minutter, og den er klar til at komme på pizzaerne.
Fyld og bagning
- Rul dejen tyndt ud til runde pizzaer og kom tomatsaucen på i et tyndt lag.
- Kom derefter det ønskede fyld på. Vi bruger som oftest frisk mozarella, grøn pesto, parmaskinke og revet ost.

- Bag pizzaerne ved 275 grader varmluft på bagestål i 4 minutter.