fbpx Italiensk marengs 🏆 | opskrifter | GastroFun.dk

Italiensk marengs

Italiensk marengs
Beskrivelse

Italiensk marengs kræver lidt arbejde og køkkenfærdigheder at lave. 

Til gengæld får du med denne opskrift et utroligt stabilt skum, der holder faconen og kan bruges til at sprøjte på f.eks. kager og tærter. 

 

Udbytte
1 Portion
Foreberedelsestid
25 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
500 g Sukker (hvidt sukker, ikke rørsukker)
1 dl Vand
Vejledning

Hæld vand og 400 gram sukker i en gryde.

Opvarm blandingen, til den når en temperatur på 121 grader - her er det nødvendigt at bruge et sukkertermometer. I de første par minutter, hvor sukkeret opvarmes, er det ikke så vigtigt at røre i gryden hele tiden - blot en gang imellem.

Pisk imens æggehviderne med de resterende 100 gram sukker med en elpisker. Pisk, til massen er let stiv.

Når temperaturen på sukkeret er nået op på 121 grader, tages gryden af varmen. Hæld langsomt sukkervandet (i en tynd stråle) i de stiftpiskede æggehvider, mens elpiskeren stadig rører rundt.

Pisk til blandingen er så stiv, at du kan lave "toppe" af marengsen, der bliver stående. Det kan man, når marengsblandingen er pisket helt kold - det tager cirka 10 minutter. 

Denne type marengs bruges typisk som pynt på kager og tærter. En klassiker er fransk citrontærte, hvor marengsmassen sprøjtes på kagen i et flot mønster og overfladen derefter brændes med en gasbrænder. 

Noter

Du kan tilsætte forskellige former for smag til marengsmassen. Prøv f.eks. med fintrevet skal fra en citron eller appelsin. 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Marengs
Opskrift
Anette
Schweizisk marengs
Opskrift
Anne Mette Autzen