fbpx 🥩Højrebsbøf med polenta✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Højrebsbøf med polenta

Højrebsbøf med polenta
Beskrivelse

I denne opskrift bruger vi verdens lækreste kød, nemlig Sashi AAA. Dette er en kvægrace, der græsser på Europas marker, og kødet fra disse kvæg regnes for noget af verdens fineste. 

Reverse Sear er en form for "omvendt tilberedning". Teknikken går ud på, at man i stedet for at stege kødet hårdt i starten og derefter sænke temperaturen, starter med at tilberede det ved lav varme for herefter at øge temperaturen. Det er ikke verdens nemmeste teknik, og er du uerfaren i køkkenet er det ikke her, du skal starte. Til gengæld lover vi dig, at har du først lært at mestre teknikken, så blegner alle andre tilberedningsmetoder i sammenligning med denne.   

Udbytte
4 Personer
Foreberedelsestid
1 time
Tilberedelsestid
45 minutter
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
4 Sashi AAA højreb (skåret i bøffer)
  Krydderier (salt og peber)
4 fed Hvidløg (hele, upillede fed)
4 Rosmarin (friske kviste)
  Smør (til stegning)
  Olie (til stegning)
2 dl Polenta
8 dl Vand
1 strejf Salt
3 spsk Olie (smagsneutral)
  Frisk timian (kan undlades)
Vejledning

Sprødstegt polenta:

Start med at lave en grød af polentaen. 

Bring vandet i kog og tilsæt salt.

Når vandet koger, røres polentaen i lidt ad gangen under omrøring, så den ikke klumper.

Skru ned til middel varme og kog grøden under konstant omrøring.

Når grøden begynder at tykne, skrues der ned til lav varme.

Rør godt rundt i grøden og lad den simre i 5-7 minutter.

Hæld den varme grød i et fad eller en brødform, og stil det på køl i minimum 30 minutter (meget gerne 1 time eller længere).

Tag grøden ud af køleskabet, når den er helt stiv.

Den stivnede polentagrød skæres i "blokke" på 4 x 7 centimeter.

Sprød polenta

Placer polentastykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl dem med olie og drys evt. med frisk timian.

Bages ved 200 grader i 20-30 minutter, til overfladen er gylden og sprød.

Sprød polenta

 

Gulerødder:

Skær top og bund af gulerødderne og skræl dem.

Pensl gulerødderne med olie og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Sæt gulerødderne i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter, til de er gyldne og sprøde. De skal være møre, men ikke bløde.

Drys dem med lidt flagesalt, når de kommer ud af ovnen. 

 

Højrebsbøffer:

Tag bøfferne ud af køleskabet 30 minutter før, de skal tilberedes.

Krydr let med salt og peber og lad bøfferne trække ved stuetemperatur.

Reverse Sear Steak

Tænd ovnen på 120-135 grader (afhængig af, hvor kraftigt din ovn varmer).

Læg bøfferne i et ildfast fad.

Stil fadet i ovnen, til kødets kernetemperatur er 48 grader.

Tag kødet ud af ovnen.

Opvarm en stegepande med olie - den skal være meget varm.

Kom en skefuld smør på panden og steg kødet ved høj varme i 45 sekunder på hver side, til det har dannet en god stegeskorpe og temperaturen er 55 grader (medium rare). 

Reverse Sear Steak

 

Reverse Sear Steak

Reverse Sear Steak

Reverse Sear Steak

 

Servering:

Server de lækre bøffer med tilbehør af sprødstegt polenta og gulerødder.

De stegte hvidløgsfed fra stegningen af bøfferne er møre og lækre og kan sagtens spises. "Smut" dem ud af skallen og smør indholdet ud over kød og tilbehør.

Højrebsbøf med polenta

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier