Højrebsbøf sous vide

Højrebsbøf sous vide
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 12:33
Beskrivelse

Så bliver det næsten ikke bedre.

Gode bøffer fortjener (i min verden) at blive assisteret af enten en dejlig Sauce Bearnaise eller en pebersauce.

Her fik den selskab af pebersaucen der dog er lavet med rosmarin i i stedet for timian.

Denne dejlige oksehøjrebsbøf er krogmodnet i 15 dage og tilberedt sous vide.

Højrebsbøf sous vide

Sværhedsgrad
Udbytte
3 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
2 timer, 5 minutter
Tid i alt
2 timer, 10 minutter
Ingredienser
  Peber
  Salt
  Ghee
Vejledning

Tænd dit sous vide/vandbad på den ønskede temperatur. Jeg foretrækker mine bøffer medium rare, så den fik 55 grader celsius.

Krydr bøffen med salt og peber på begge sider.

Vakuumpak kødet og kom det i vandbadet.

Jeg gav min 2 timer. Det er lidt svært at vurdere disse bøffer, da de ofte har meget forskellige tykkelser. Du vil sagtens kunne give dem 3 timer i stedet for. Jeg var lidt i tidsnød, så jeg stegte kødet lidt længere tid end jeg plejer bagefter.

Tag kødet op og placer det på et rent viskestykke eller køkkenrulle. Dup det tørt, da væsken er din fjende når du gerne vil give den en flot stegeskorpe.

Varm din pande op på fuld drøn og start med at brune fedtkanten af ved at holde kødet i en tang. Det tager cirka 30-45 sekunder. Fedtstoffet der nu er på panden hjælper selvfølgelig med at stege resten af bøffen. Tilsæt enten smagsneutral olie eller ghee og kom hele bøffen på panden. Steg den i cirka 1 minut og vend og steg 30 sekunder mere.

Dup kødet tørt igen inden det placeres på et skærebræt.

Skær kødet i tynde skiver, drys med flagesalt og evt. peber fra kværn og server straks.

Velbekomme.

Højrebsbøf sous vide

Højrebsbøf sous vide

Noter

Kødet var smørmørt, men havde ikke fået den fermenterede smag som jeg synes at kødet plejer at få når man kommer forbi de 45 dage.

Jeg glæder mig til at prøve næste del af kødet.

Kategori

Hvad kan du med sous vide?


•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.


Sociale medier