fbpx 🥓Hjemmelavet pancetta | opskrifter | GastroFun.dk

Hjemmelavet pancetta

Hjemmelavet pancetta
Sidst ændret:
Fredag den 17. april, 2020 - 08:35
Beskrivelse

Bacon har noget nær gudestatus blandt mange af os danskere, og vi ynder gerne at kalde bacon for "kødets krydderi". Hvad mange ikke ved, er, at pancetta slår bacon med flere længder!

Pancetta er italienernes svar på bacon, og det har en mildere men mere karakteristisk smag. Derfor er det perfekt til eksempelvis charcuterie eller tapasbordet, eller hvis det sprødsteges og kommes ovenpå pizzaen eller i salaten, hvor den meget salte bacon måske ikke helt hører hjemme.

Pancetta er noget, du sagtens kan lave selv, og det bliver endnu bedre end det, du kan finde i supermarkedet. På den måde er du også selv herre over krydringen.

Når jeg tørmodner, så bruger jeg dry aging poserne fra min egen webshop, så jeg altid ved, at de er i orden.

 

Hjemmelavet pancetta opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
1 portion
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
96 timer, 20 minutter
Hviletid
336 timer
Tid i alt
432 timer, 30 minutter
Ingredienser
1500 g Svinebryst (eller ribbensteg uden svær)
1 1⁄2 tsk Enebær (knust - eller 2 hele bær)
2 tsk Peber (kværnet - eller 1 spiseske hele peberkorn)
1 spsk Timian (tørret)
3 spsk Salt (med top)
2 spsk Rørsukker
Vejledning
  1. Hæld hvidløgspulver, enebær, laurbærblade, peber, timian, salt og rørsukker i en morter og kværn det godt, så det bliver helt ensartet.
  2. Tag dit kød og gnid det godt med krydderiblandingen.
  3. Læg herefter det krydrede kød i en plasticpose og pres så meget af luften ud af posen som muligt.
  4. Luk posen til.
  5. Læg kødet op køl. Her skal det ligge og trække i fire til seks døgn. Husk at vende posen hver dag.
  6. Tag kødet ud af køleskabet, når tiden er gået, og pak det ud af posen.
  7. Hold kødet under koldt, rindende vand, så de overskydende krydderier og saltet skylles af kødet.
  8. Tør kødet godt af med et rent klæde eller køkkenrulle. Du kan eventuelt vælge at kværne lidt ekstra peber, enebær og timian udover kødet. Arbejder du med et ret tyndt stykke kød, er det en god idé at rulle det sammen til en pølse og sætte et kødnet udover til at holde pølsen sammen med.
  9. Tag din dry aging pose og læg kødet heri.
  10. Der skal være cirka 8 centimeter fra kanten af kødet og til posens åbning, så posen skal sandsynligvis klippes til i åbningen.
  11. Vakuumpak nu posen.
  12. Sæt en rist på en hylde i køleskabet og læg posen med kødet på risten. Der skal være godt med luft omkring. Her skal kødet ligge og modne i cirka to uger eller indtil konsistensen er blevet fast - lidt ligesom en gummisål under en træningssko. Herefter er din pancetta klar til spisning. Det kan holde sig i cirka tre uger på køl. Du kan også vakuumpakke det, inden det kommer i køleskabet, eller du kan fryse det - i begge tilfælde vil det kunne holde sig i helt op til et halvt år.
Noter

Redaktion: Alternativt så kan du bruge et modningsskab til at tørmodne dit kød i.

Læs også
Saltlage (c)meatlover.dk
Artikel
Kim Schulz
Coppa (c)meatlover.dk
Opskrift
Kim Schulz
(c) Meatlover.dk - Bresaola
Opskrift
Kim Schulz
Røget filet
Opskrift
Kim Schulz
Italiensk for begyndere
Artikel
Redaktion
Hjemmelavet guanciale
Opskrift
Per Asmussen
Pasta carbonara (original)
Opskrift
Per Asmussen
Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med dry aging?



Vi har disse artikler, der kan hjælpe dig igennem at finde det rette modningsskab eller metode til at komme i gang selv hjemme i privaten:

- Modningsskabsguide

- Dry aging metoder

•    Læs flere artikler/opskrifter omkring dry aging her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere, dry-aging poser eller andet du skal bruge til at komme i gang, så anbefaler vi disse sider:

Annonce: Mangler du vininspiration til maden - se mere her hos Den Sidste Flaske.

Sociale medier