fbpx 🥓 Hjemmelavet bacon 🥓 | opskrifter | GastroFun.dk

Hjemmelavet bacon

Bacon/leverporstejsmad
Underrubrik
Tørsaltet bacon og dry-aging modning bagefter
Sidst ændret:
Lørdag den 19. januar, 2019 - 10:54
Beskrivelse

Prøv at lave din egen bacon. Det er overraskende nemt, og smagen er lysår fra den vakuumpakkede udgave, du kan købe i supermarkedet. 

Vores udgave er tørsaltet og koldrøget.

Sværhedsgrad
Udbytte
2 stk.
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
166 timer, 40 minutter
Tid i alt
167 timer
Ingredienser
2 Ribbensteg (Udbenet og køb en god kvalitet - det er trods alt bacon vi laver her)
4 dl Salt (Gerne nitritsalt, så baconen får en flot rød farve)
2 dl Sukker
  Krydderier (Tørret peber, enebær eller laurbærblade. Mængden er efter smag - men ca. 3-4 tsk. giver god mening)
Vejledning

Vi plejer at lave vores bacon i større mængder, da arbejdet ikke er meget større ved at lave to ribbenstege fremfor en. Sørg for at købe to der er udbenede, eller skær dem selv væk. 

Læg stegene i et fad og drys salt, sukker og krydderier på. Massér dem ind i kødet, sørg især for at komme ned i alle sprækker (for at undgå mug/råd).

Kødet vakuumeres og puttes i køleskabet. Hvis man ikke har en vakuumpakker, så sørg for at kødet kommer i en pose, der er tætforseglet, og at det vendes min. én gang i døgnet i køleskabet.

Derefter skal kødet sprænges i alt fra 2-5 dage. Vi plejer at gøre det i 3 dage, så det får den den gode saltsmag, uden at den dog overdøver det hele.

Når kødet er saltet færdig, skylles det i koldt vand. Brug et viskestykke til at tørre det godt af, og læg det på en tallerken utildækket i køleskabet i et døgn. Det gør, at kødet får en fedtet overflade, som røgen kan hænge bedre fast i. 

Ribbensteg klar til bacon

Koldrygning:

Vi har ikke røgovn, så vi bruger en IKEA Knodd affaldsspand, hvor vi har boret 2 huller i siden og 4 i toppen med et 3 cm kopbor. Stegene pakkes ind i strik og hænges på en afskåret gardinstang.

Rygesmuldet tørrer vi i ovnen inden brug. Det får ca. 1 time ved 90 grader, så vi er sikre på, at det er tørt. Det lægges i en alubakke i en hestesko og tændes med en smule sprit.

Gentag processen 3 gange, gerne 3 nætter i streg.

Kødet skal tørres derefter, vi gør det ved hjælp af dry-aging poser eller modningsskab. Vi lader baconen stå i posen i alt fra 2-4 uger, afhængig af hvor fast den skal være. 

Nu er der blot tilbage at skære baconen ud. Kødet er mere fast end den bacon, du køber i supermarkedet, så det kan skæres meget tyndt. Brug gerne en pålægsmaskine for at få et godt resultat.

Bacon  

Noter

Opbevaring: Den udskårne bacon lægges i lag på bagepapir med madpapir mellem lagene, pakket i en lufttæt beholder. Den kan holde sig i køleskabet 1-2 uger. Du kan også fryse baconen, her er holdbarheden 2-3 mdr. 

Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med dry aging?



Vi har disse artikler, der kan hjælpe dig igennem at finde det rette modningsskab eller metode til at komme i gang selv hjemme i privaten:

- Modningsskabsguide

- Dry aging metoder

•    Læs flere artikler/opskrifter omkring dry aging her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere, dry-aging poser eller andet du skal bruge til at komme i gang, så anbefaler vi disse sider:

Kommentarer

Hej

Nu skal jeg i gang med dette "Projekt", men hvad gør du ved Baconen imellem de 3 x nætte regninger..

Jeg bruger et køleskab som modningsskab - kan det stilles derind og skal sker der noget ved at lægge det i en luftbeholder i køleskabet (for at undgå at røg duften sætter sig i, i køleskabet.

 

PFT. Tak

 

søn, 07/04/2019 - 17:19 Permalink
Per Asmussen

Som svar til af Kent L.

Jeg bruger normalt også et modningsskab, men først til bagefter den har fået røg.

Det gode ved at den bliver i et køleskab (eller i vores tilfælde redskabsskur om vinteren/efteråret), er at den bliver lidt mere fedtet i overfladen og på den måde tager den bedre imod røg.
Hvis du synes at det bliver for voldsomt, så læg et viskestykke henover den.

man, 08/04/2019 - 08:36 Permalink