fbpx ✅Hindbær mousse | opskrifter | GastroFun.dk

Hindbær mousse

Hindbær mousse
Sidst ændret:
Torsdag den 18. juli, 2019 - 14:41
Beskrivelse

En nem, hurtig og lækkert syrlig hindbærmousse, der er perfekt til at give alverdens chokoladedesserter et frisk og sommerligt pift.

Udover at have en skøn "Barbie-pink" farve, så giver hindbærmousse et luftigt og frugtigt modspil til lidt tungere kager som for eksempel brownies eller andre intense chokoladekager.

Jeg brugte min hindbærmousse til at dekorere en lækker, mørk browniekage, men moussen er også rigtig skøn i andre desserter, og ikke kun som modspil til den dybe mørke chokoladesmag.

Hvis du eksempelvis er kørt lidt træt i den traditionelle lagkage med syltetøj og kagecreme (som dog heller ikke er at kimse af, forstå mig ret!), så tør jeg næsten garantere, at en hindbærmousse er et skønt alternativ, som du bliver rigtig glad for at have i dit repertoire! Du smører bare moussen i mellem lagene i stedet for syltetøj og creme, og så kan du eventuelt supplere med friske bananskiver eller anden frugt. Det er superlækkert!

Sværhedsgrad
Udbytte
1 stor skål
Forberedelsestid
5 timer, 15 minutter
Tilberedelsestid
3 minutter
Tid i alt
5 timer, 18 minutter
Ingredienser
  Husblas (6 stk)
1⁄2 dl Sukker
420 g Hindbær (fra frost)
Vejledning
  1. Tag en skål og fyld den med koldt vand fra hanen.
  2. Læg de 6 blade husblas i det kolde vand.
  3. Lad dem ligge i blød i 10 minutter.
  4. Tag i mellemtiden et skærebræt og en kniv.
  5. Vaniljestangen flækkes og vaniljekornene skrabes ud med kniven.
  6. Tag en gryde.
  7. Kom de frosne hindbær, sukker, vaniljekornene og den skrabede vaniljebælg i gryden.
  8. Kog det op på komfuret i et par minutter.
  9. Tag herefter gryden af varmen.
  10. Fisk husblassen op af vandet.
  11. Klem vandet ud af husblassen.
  12. Rør husblassen ud i gryden med den varme blanding.
  13. Lad husblassen smelte.
  14. Lad det hele afkøle lidt.
  15. Tag en ny, stor skål.
  16. Hæld piskefløde i skålen.
  17. Pisk fløden til en let skum. Pisk det en anelse lettere, end hvis det skulle bruges til varm kakao.
  18. Lidt af flødeskummet vendes nu i gryden med hindbærmassen.
  19. Herefter hældes hindbærmassen ligeså forsigtigt i skålen med flødeskummet.
  20. Vend det forsigtigt sammen i skålen.Hindbær mousse
  21. Sæt skålen på køl natten over.
  22. Rør lidt rundt i hindbærmoussen med en ske.
  23. Kom hindbærmoussen på en sprøjtepose med stjernetyl.
  24. Dekorér din kage eller dessert med hindbærmoussen.​​Hindbær mousse
Noter

Du kan også vælge at smøre hindbærmoussen udover din kage eller i lagene i en lagkage. I så fald behøver du ikke stille moussen på køl natten over - i stedet kan du blot bruge moussen med det samme.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Mad til barnedåb
Artikel
Redaktion
Black magic kage
Artikel
Redaktion
Konfirmation
Artikel
Redaktion
Godt nytårsmad
Artikel
Redaktion
Pandekagelagkage
Opskrift
Henriette Kristiansen