fbpx 🥩Grillet striploin steak | opskrifter | GastroFun.dk

Grillet striploin steak

Grillet striploin steak
Sidst ændret:
Torsdag den 8. august, 2019 - 11:07
Beskrivelse

Mør og saftig grillet striploin

Hvis du er helt pjattet med en stor, lækker og saftig steak, så er denne grillet okse striploin sikkert lige noget for dig. Grillet striploin er en fantastisk smagsoplevelse med både mørhed, saft, kraft og masser af smag!

 

Hvad er striploin?

Striploin er en udskæring af oksens rygmuskel, der går hele vejen fra højrebet til og med tyndstegen, og det er oprindeligt en amerikansk udskæring.

Udskæringen anses som en higher-end okseudskæring. Den primære muskel i striploin er den såkaldte longissimus dorsi, der faktisk er den samme primære muskel i en rib-eye steak.

Da striploin er en udskæring af én enkelt muskel, indeholder en steak herfra meget lidt bindevæv eller fedt - begge ting, der primært findes placeret mellem musklerne. Til gengæld indeholder striploin en del intramuskulært fedt (fedtmarmorering), der giver masser af smag og saft til kødet.

Grillet striploin steak

Fedtmarmoreringen er jo som bekendt ét af de karakteristika, der er med til at afgøre kvaliteten af en given udskæring - og som du kan se, er den helt bestemt til stede her!

 

120 dage krogmodnet striploin

Denne grillet striploin bøf er uden fedtkant og kommer fra et nyslagtet oksehøjreb, jeg har ladet krogmodne i mit eget modningsskab i 120 dage.

Jeg skar en god, stor bøf på cirka 450-500 gram inklusive ben. Efter at have fjernet både ben, sener og fedt, vejede den cirka 300 gram. Dette var nok til min kone, mig selv og en kammerat (vores 3-årige er ikke så glad for kød i øjeblikket, så hun "slap").

Sværhedsgrad
Udbytte
3 Portioner
Ingredienser
300 g Oksehøjreb (Efter at al fedt, sener og ben var skåret fra)
  Flagesalt (til smag)
  Peber (fra kværn, til smag)
Vejledning
  1. Tag bøffen ud af køleskabet minimum 30 minutter inden, den skal tilberedes. Koldt kød har svært ved at få stegeskorpe og vil i stedet begynde at "koge", når det kommer på varmen. Det gælder faktisk alle typer af kød - også hakkekød og kylling.
  2. Tør herefter kødet godt og grundigt af med køkkenrulle eller et rent klæde.
  3. Kig på din bøf og notér dig, i hvilken retning fibrene løber.
  4. Krydr bøffen med flagesalt og friskkværnet peber. Når vi har med så lækkert et stykke kød at gøre, er det klart, at det skal forkæles med flagesalt både før og efter tilberedningen.
  5. Placér bøffen midt på den brandvarme grill.
  6. Lad bøffen grille 1 minut på hver side. Tørmodnet/dryaged kød skal generelt have kortere tid end "normal vådmodnet" kød, da det indeholder mindre væske. Det kanderfor nemt gå hen og blive tørt, hvis det tilberedes for længe.
  7. Læg herefter bøffen ud på indirekte varme.
  8. Lad bøffen grille videre i mellem 2-4 minutter på hver side, alt afhængigt af hvordan du foretrækker din bøf. Du kan forholdsvis nemt mærke, om bøffen har fået nok ved hjælp af følgende trick. Rare/rød: Slap godt af i højre hånd og lad højre tommel- og pegefinger røre hinanden let (ikke noget med at presse dem sammen). Brug venstre hånds pegefinger til at trykke på "puden" under højre tommel. Føles det på samme måde at trykke hér, som det føles at trykke på bøffen, er bøffen rare. Medium: Gentag førnævnte metode, men lad i stedet højre tommelfinger røre højre langemand. "Puden" vil nu føles på samme måde, som når kødet er medium-tilberedt. Rosa: Samme metode, men hvor tommelfingeren rører ringfingeren. Gennemstegt: Igen, samme metode, men med tommel- og lillefinger. Det vil dog være en skam at gennemstege så lækker en udskæring! ;-)
  9. Tag kødet af varmen, når det er tilberedt efter dine præferencer.
  10. Læg kødet på et skærebræt og lad det hvile (utildækket!) i 2-3 minutter. Det er vigtigt ikke at dække kødet til eller pakke det ind, da tilberedningen i så fald vil fortsætte.
  11. Skær bøffen ud i skiver på tværs af fibrene.
  12. Servér.

Grillet striploin steak

Noter

Nå ja, jeg kom desværre til at skære bøffen ud langs fibrene. Det kan jo smutte - måske ikke for den bedste, men i hvert fald for nogen :-)


Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.

Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Mad til parmiddag
Artikel
Redaktion