ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Grillet hummer

PER ASMUSSEN | 17. august 2018
Dansk hummer på grill

Hummer rimer på luksus, og når der er sæson for dansk hummer i juli og august, bør du virkelig unde dig selv at prøve denne guddommelige spise. Det er dyrt, men dejligt!

En dansk hummer har hvidt og fast kød, hvorimod en canadisk hummer er mere grov og trævlet i kødet. Derfor anses dansk hummer også for at være en stor delikatesse.

Selve aflivningen af hummeren kan for nogle måske virke lidt voldsomt, hvis man ikke har prøvet det før. En hummer indeholder en masse nervetråde, og da den først bliver dræbt umiddelbart inden tilberedningen, vil der gå en rum tid, inden nervetrådene holder op med at bevæge sig. Man skal dog vide, at anvender man den rette aflivningsmetode (se beskrivelsen samt videoen længere nede) dør hummeren øjeblikkeligt og vil på ingen måde lide.


Se os arbejde med hummer her:


Antal: 4 Personer

Grillet hummer

Dansk hummer på grill
No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Per Asmussen
Ret: Forret, Hovedret
Forb. tid: 15 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 2 stk. hummere dansk hummer
  • Olie neutral olie
  • Krydderier salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at aflive din hummer. En skarp kniv jages ned i det kryds, hummeren har i hovedet. Den dør øjeblikkeligt ved denne behandling og vil nu intet kunne mærke. Grunden til, at den fortsat bevæger sig skyldes udelukkende de mange nervetråde, hummeren indeholder.
  • Her er hummeren aflivet og halveret. Rognen skrabes af kødet med en ske. Kødet pensles med en blanding af neutral olie, salt og peber. 
  • Hummeren grilles først med kødsiden nedad i 30 sekunder. Derefter vendes den, og den grilles på den anden side i cirka 4 minutter. 
  • Server med brød og aioli/mayo (se vores forskellige opskrifter på disse ting her eller her).

Noter

https://www.youtube.com/watch?v=8T7O47pQ7Sk

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.