Gourmet pizza med trøffel

Gourmet pizza med trøffel
Beskrivelse

Vores bud på en opskrift på den vildeste og lækreste pizza vi kan lave hjemme i privaten. Den er bagt på et bagestål i ovnen og bunden er hjemmelavet og langshævet. Pizzasovsen er kartoffelmos og pizzaen er fyldt med confit de canard stykker (sous vide tilberedt), frisk timian og revet ost og sommertrøffel.

Udbytte
2 Pizzaer
Foreberedelsestid
18 timer
Tilberedelsestid
4 minutter
Tid i alt
18 timer, 4 minutter
Ingredienser
160 g Tipo 00
1 dl Vand
2 spsk Olie (Olivenolie)
1⁄2 tsk Salt
1 g Gær
6 Kartoffel (Små kartofler. Du kan nøjes med 4 hvis de er større.)
1 fed Hvidløg
  Frisk timian (2 stængler)
2 spsk Olie (Olivenolie)
1⁄2 tsk Groft salt
1 tsk Rosmarin (Tørret)
  Krydderurter (Bredbladet persille og timian)
1⁄2 Trøffel (Sommertrøffel)
Vejledning

Pizzadej

Vi starter normalt på denne dej aftenen inden vi skal have vores pizzaer.

Hæld vandet i en skål og opløs gæret der i.

Tilsæt olie og salt og rør det godt rundt. Tilsæt derefter mel løbende indtil dejen føles rigtig. Dejen er ret våd, men det gør ikke spor.

Lad det hæve natten over ved stuetemperatur.

Næste dag skal dejen på et meldrysset bord og deles i 2 stykker, der skal formes til kugler.

Smør kuglerne i olie og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De hæver op, så de må ikke stå for tæt på hinanden. Dæk dem til med plasticfolie og sæt det i køleskabet.

2 timer før dejen skal bruges, skal de tages ud af køleskabet.

Kuglerne/dejen skal placeres på et meldrysset bord og rulles så tyndt som overhoved muligt på med en kagerulle. 

 

Confit de Canard

Vi laver altid vores udgave af confit de canard i sous vide/vandbad og altid store portioner (minimum 8 ad gangen), hvor de fleste ender direkte i fryseren, så vi har en nem udgave aftensmad i en travl hverdag.

Du kan læse hele opskriften her på confit de canard sous vide. Vi har til denne opskrift taget et enkelt andelår ud af fryseren, så det er klar til om aftenen. Kødet er tilberedt og skal lægges på din pizza direkte fra køl. Det bliver varmet op af varmen på din ovn.

Så i bund og grund er det eneste du skal at trevle kødet fra låret.

Confit de canard

 

Kartoffelmos

Skær kartoflerne i små stykker og kog dem i usaltet vand sammen med hvidløg og frisk timian.

Kartoffelmos

Når de er møre fjernes vandet og timianen. Mos dem sammen med salt, tørret rosmarin og olivenolie med en gaffel.

Kartoffelmos

 

Pizza

Skold den bredbladet persille og timian. Tør dem godt af og hak dem i små stykker.

Rul dejen tyndt ud og smør den med kartoffelmos.

Placer skiver af dit andelår og drys med revet ost.

Bag pizzaen på et bagestål ved 275 grader varmluft i 4 minutter.

Læg krydderurterne på pizzaen og riv trøffel hen over og server straks.

Gourmet pizza med trøffel

Server straks.

Source

Vil du selv i gang med sous vide?

•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge SousVide.dk, Imerco.dk, Skousen.dk, KitchenOne.dk eller KitchenTime.dk.


Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier