fbpx 🍋🍹Gin sour 43 | opskrifter | GastroFun.dk

Gin sour 43

Gin sour 43
Beskrivelse

Lad mig præsentere: Gin Sour 43! En klassisk Gin Sour med et twist. Den er både syrlig, sød, rund og blød, akkurat som en Gin Sour skal være.

Sours hører til blandt de helt gamle, originale cocktails. En sour er karakteriseret ved at være et mix af en alkoholisk base (typisk gin, bourbon whiskey, brandy, amaretto, rom eller pisco), citron- eller limesaft samt et sødt element, for eksempel sirup eller grenadine. I nogle sours er der desuden æggehvide.

Der er generelt noget yderst sofistikeret over en Gin Sour, og cocktailen var særligt populær i 1940'erne. Den har visse ligheder med en Tom Collins, dog uden brusen, og så er Gin Sour intet mindre end et mesterværk af perfekt afbalancerede smagsindtryk!

Gin Sour er én af de sours, der laves med æggehvide, og det kan umiddelbart synes som en udfordring at få sine venner til at drikke rå æggehvide. Ikke destomindre er det æggehviden, der giver Gin Sour sin silkebløde afrunding, hvilket er med til at gøre cocktailen så vanedannende.

Jeg elsker at give klassikerne et lille twist, og i denne version fik den traditionelle Gin Sour et ekstra pift med den spanske likør, Licor 43. Licor 43 består faktisk af hele 43 ingredienser og er baseret på citrusfrugter, tilført blandt andet vanilje og krydderurter.

 

Udbytte
1 cocktail
Forberedelsestid
2 minutter
Tilberedelsestid
0 minutter
Tid i alt
2 minutter
Ingredienser
5 cg Gin (jeg brugte Mikkeller Spririts Gin)
2 1⁄2 cg Limesaft
1 1⁄2 cl Sirup (jeg brugte en sukkersirup)
  Angostura Bitters (3 stænk)
2 cl Licor 43
Vejledning
  1. Find din shaker.
  2. Kom alle ingredienser, undtagen isterninger, i shakeren.
  3. Put låget på shakeren og ryst den lidt (vi kalder det at dry shake/"tør-shake", når vi udelader isterningerne).
  4. Tag låget af og kom nu isterningerne med ned i shakeren.
  5. Sæt låget tilbage på shakeren.
  6. Ryst kraftigt i 15-20 sekunder.
  7. Hæld din Gin Sour op i et ginglas, gerne ved hjælp af en strainer (klassisk bartender-værktøj, der sier drinken).
  8. Servér!
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også