fbpx Fyldte pandekager med kylling | opskrifter | GastroFun.dk

Fyldte pandekager med kylling

Fyldte pandekager med kylling
Beskrivelse

Lækre fyldte madpandekager med kylling, grønt og ost går man sjældent galt i byen med. Det smager dejligt og kræver ikke det store arbejde at lave.

Pandekager er taget fra denne opskrift, men hvis du ikke har mod på at lave dem selv, så kan du "bare" bruge færdigkøbte madpandekager og "nøjes" med at lave kød- og grønsagsfyldet selv.

Opskriften er til 4 personer og hvis I kun er 2 personer til at spise retten, så lav den alligevel til 4 personer og lad vær med at tilberede halvdelen. De kan ryge direkte i fryseren og tages ud en travl hverdagsmorgen og varmes op og tilberedes når man kommer hjem. Så bliver det ikke meget lettere.

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
40 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
55 minutter
Ingredienser
20 Pandekager (Madpandekager)
1 spsk Olie (Smagsneutral)
1⁄2 spsk Karry
2 Løg (Du kan nøjes med ét hvis det er stort løg)
2 fed Hvidløg
  Krydderier (Salt, peber, paprika, cayennepeber og chilipulver/flager)
2 dl Hvidvin
150 g Revet ost (Jeg plejer at bruge mozzarella eller cheddar og mozzarella)
Vejledning

Pandekagefyldet

Skræl løg, hvidløg og guleroden.

Hak dem alle i mindre stykker sammen med peberfrugten(rne).

Tænd en sauterpande på middelhøj varme og kom olien på den.

Når olien er varm tilsættes karry så den kan nå at blive "brændt af" inden kødet kommer på.

Tilsæt kødet og når det har fået lidt stegeskorpe skal det tages af panden og lægges i en skål.

Kom lidt mere olie på panden og giv alle grønsagerne en smule stegeskorpe.

Hæld kødet tilbage i panden og krydr det med salt, peber, paprika, cayennepeber og chilipulver.

Tilsæt hvidvin, citronsaft og eddike og når det koger skrues der ned på lav varme, så det kan simre i 15-20 minutter.

Fyldte pandekager med kylling

Fyldet er  nu klar til at komme i pandekagerne.

Jeg gør typisk det at jeg lægger så mange pandekager som jeg kan ud på mit køkkenbord og kommer en spiseskefuld fyld i hver pandekager sammen med lidt revet ost.

Jeg folder dem typisk firkantede, så er de nemmere at komme i et ildfast fad.

Lav 2 fade med 8-10 stykker i hver (afhængig af størrelsen på pandekagerne og dit fad) og drys revet ost henover.

Kom fadet(ene) i ovnen ved 200 grader varmluft og tilbered dem indtil at de bliver gyldne.

Det tager cirka 10-15 minutter. Alt er tilberedt, så det handler kun om at osten skal smelte.

Fyldte pandekager med kylling

Server med haricots verts, coleslaw eller en salat.

Fyldte pandekager med kylling

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier