fbpx Flæskesteg sous vide | opskrifter | GastroFun.dk

Flæskesteg sous vide

Flæskesteg sous vide
Sidst ændret:
Tirsdag den 19. februar, 2019 - 14:06
Beskrivelse

Den perfekte flæskesteg og den bedste jeg nogensinde har lavet. Så gør det ikke noget at det var juleaftensdag den blev tilberedt. Jeg har arbejdet med tørmodning og sous vide tilberedning af kamflæskesteg mange gange, men her prøvede jeg et nyt element i tilberedning og ja tak - det er sådan den bliver lavet fremover.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
10 timer
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
10 timer, 20 minutter
Ingredienser
1 kg Kamsteg
  Salt
  Peber
Vejledning

Kødet blev købt nyslagtet og ridset.

Da vi kun skulle være 4 voksne til vores juleaften, valgte jeg at dele min 2 kg kamsteg med ben i to.

En af de ting jeg altid gerne ville have prøvet er svær ridset skråt på tværs i tern, frem for den klassiske på tværs.

Det kom jeg så i tanke om cirka halvvejs, så resultat blev nedenstående:

Flæskesteg sous vide

Flæskesteg sous vide

Kødet blev sat på en krog og tørmodnet i eget modningsskab i 12 dage.

Efter 6 dage så det sådan ud:

Flæskesteg sous vide

Efter de 12 dage blev kødet taget ud og delt:

Flæskesteg sous vide

Stegen med de krydsede svær skulle bruges juleaften, mens resten blev skåret i 2,5 - 3 cm tykke "bøffer" og tilberedt en anden dag.

Stegen blev krydret med salt, peber og knuste laurbærblade.

Herefter blev den vakuumpakket og tilberedt i 5,5 timer ved 59 grader i sous vide.

Herefter blev det frosset ned i 30 minutter og lagt på køl i 3 timer.

Ideen var at en kold steg/svær kunne tåle at få endnu hårdere varme i ovnen, så sværrene kunne blive perfekt sprøde. Den største fare ved at tilberede kødet på den her måde var dog om stegen blev varm nok indeni - det gjorde den heldigvis.

Kødet blev pakket ud af vakuumposen, tørret godt og grundigt af og krydret med salt på sværrene igen. Saften fra posen blev selvfølgelig brugt til sovsen.

Flæskesteg sous vide

Stegen blev sat ind i en brændvarm ovn ved 275 grader varmluft/grill på den næstøverste rist.

Herefter blev den tilberedt til sværrene var sprøde hele vejen rundt. Det tog cirka 20 minutter.

Flæskesteg sous vide

Resultatet blev de flotteste svær ovenpå en saftig og lækker steg. 

Det gik lidt hurtigt med udskæringen, så det har jeg desværre ikke et flot billede af.

Flæskesteg sous vide

Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med dry aging?



Vi har disse artikler, der kan hjælpe dig igennem at finde det rette modningsskab eller metode til at komme i gang selv hjemme i privaten:

- Modningsskabsguide

- Dry aging metoder

•    Læs flere artikler/opskrifter omkring dry aging her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere, dry-aging poser eller andet du skal bruge til at komme i gang, så anbefaler vi disse sider:

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Hvordan kan du så komme i gang med sous vide?



•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere eller kombiovne med sous vide funktion, så kan du f.eks. besøge:

Sociale medier