fbpx ✅Dyrlægens natmad | opskrifter | GastroFun.dk

Dyrlægens natmad

Dyrlægens natmad
Beskrivelse

Opskrift på den helt klassiske udgave af dyrlægens natmad.

Opskriften er en af de klassiske danske smørrebrød og er især kendt for at blive serveret som en del af skrub-af-mad/natmad til forsamlingshusfester.

Vi har opskriften fra bogen: "Aamanns smørrebrød", skrevet af den danske "smørrebrødskonge" Adam Aamann-Christensen.

Efter sigende er opskriften opkaldt efter dyrlægen Sigurd Keilgaard, der hver aften spiste i Oscar Davidsens smørrebrødsrestaurant efter at have tilset hestene i de kongelige stalde og Cirkus Miehe.

Udbytte
8 stk. smørrebrød
Forberedelsestid
96 timer
Tilberedelsestid
1 time, 30 minutter
Hviletid
1 time
Tid i alt
98 timer, 30 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Saltkød)
1 1⁄2 l Vand
150 g Salt
15 g Sukker
  Opskriftsgruppe (Kogning af saltkød)
1 Løg
  Knoldselleri (1 lille stykke)
1⁄2 tsk Peberkorn (Sorte)
  Persille (Evt. lidt persillestilke)
  Opskriftsgruppe (Anretning)
8 skv Leverporstej (God kvalitet)
  Sky (Efter smag)
1 pk Karse
  Skalotteløg (1-2 stk.)
8 skv Rugbrød
Vejledning

SALTKØD

Bind lårtungen stramt op med bomuldsgarn.

Kog vandet til saltlagen op med salt og sukker og køl den derefter af.

Kom lårtungen i den afkølede lage og spræng den i 4 dage på køl.

Tag derefter lårtungen op af lagen og læg den i en gryde.

Dæk den med vand og lad den koge op.

Skum af for urenheder med en hulske og kom derefter grøntsager i grove tern og krydderier i.

Kog lårtungen ved helt lav varme i ca. 1½ time, til den er nogenlunde mør, men ikke smørmør, da den skal kunne skæres i tynde skiver.

Lad saltkødet køle af i lagen på køl til næste dag.

Tag saltkødet op af den kolde lage, pak kødet ind i husholdningsfilm og opbevar det på køl, til det skal bruges.

 

ANRETNING

Tag leverpostejen ud af køleskabet 30-40 minutter før brug, så den ikke er iskold ved servering.

Skær saltkødet i meget tynde skiver med en meget skarp kniv – beregn 2-3 skiver til hvert stykke smørrebrød.

Skær skyen i 8 bjælker eller flotte tern.

Fordel et par rustikke skefulde af leverpostejen på rugbrødet.

Fold saltkødet og kom det ovenpå.

Læg derefter skyen på og kom til sidst rigeligt med karse og nogle ringe af skalotteløg ovenpå.

Source

Vi har opskriften fra bogen: "Aamanns smørrebrød", udgivet af Politikens Forlag.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Surdejsrugbrød
Opskrift
Per Asmussen
Leverporstej
Opskrift
Muusmann Forlag
Alt godt til påskefrokosten
Artikel
Redaktion
Sund madpakke
Artikel
Redaktion
Sol over Gudhjem
Opskrift
Gyldendal
Rullepølse
Opskrift
Redaktion