Dry Martini

Opskrift på den klassiske cocktail: Dry Martini. Den indeholder gin og vermouth og vi kender den selvfølgelig alle fra især James Bond.
Vi har opskriften fra bogen: "Ikoniske cocktails", skrevet af Jesper Schmidt. Han skriver følgende om den:
"Uden tvivl en af de mest sofistikerede cocktails i verden og udødeliggjort af en lang række kendte personligheder gennem historien bl.a. forfatteren Ernest Hemingway og ikke mindst Agent 007. En ægte Dry Martini skal dog for alt i verden røres og ikke shakes, som agenten ellers påstår, for hvis den shakes, bliver den tåget, og isen opløser sig alt for hurtigt! Ingen ved med sikkerhed, hvornår Martinien opstod, men meget tyder på, at den version, vi kender i dag, opstod i 1922, og Dry Martini er absolut stadig en elegant og stilsikker cocktail med historisk vingesus. Martini kan enten serveres ”dry” som her med lidt eller ingen vermouth, ”wet” med mere vermouth eller ”dirty” med olivenlage, og smagen kan beskrives som en skarp, kold isterning med et hint af nåleskov."
Opskriften kræver lidt grej, hvis du vil lave den helt korrekt:
- martiniglas (afkølet)
- jigger
- barske
- mixerglas
- strainer
- tyndskræller
- evt. tandstik
Kom gin, vermouth og isterninger i et mixerglas.
Rør godt rundt, til mixerglasset er dugget, og ingredienserne er kolde.
Sigt op i et glas, og giv Martinien et par drĂĄber bitters.
Pynt med en strimmel citronskal og en enkelt oliven.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os pĂĄ Instagram eller Facebook.