fbpx 🍞Brød med surdej | opskrifter | GastroFun.dk

Brød med surdej

Brød med surdej
Sidst ændret:
Torsdag den 19. september, 2019 - 10:16
Beskrivelse

Sprød skorpe, saftigt brød og en dejlig smag af surdej. 

Jeg er fan af surdejsbrød, selvom jeg kun har arbejdet med det i få uger.

Surdejen har jeg fra denne opskrift og jeg synes endelig at jeg har knækket kodet til at få brødet højt og flot.

Jeg er nok lidt farvet af at have arbejdet med dette hvedefranskbrød i mange år, så jeg laver min dej lidt mindre våd og mere fast end et normalt surdejsbrød. Det giver et lidt mindre luftigt brød, men det er let at arbejde og smager dejligt.

Sværhedsgrad
Udbytte
1 brød
Forberedelsestid
8 timer, 20 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
8 timer, 50 minutter
Ingredienser
5 g Gær
4 dl Vand (koldt)
1 dl Surdej
600 g Mel
Vejledning

Opløs gæren i vandet i en skål der passer til en røremaskine.

Rør surdej og salt ud i vandet.

Rør melet i og rør til dejen slipper siderne på skålen.

Det tager cirka 10 minutter.

Dejen er meget fast, i forhold til en normal surdejsbrøddej - det kan jeg godt lide at arbejde med.

Lad dejen hvile i minimum 6 timer ved stuetemperatur under en badehætte.

Vend dejen ud pĂĄ et meldrysset bord.

Fold dejen ind over sig selv 5 gange, til du står med et stramt brød.

Nip samlingen sammen og lad brødet hæve i en hævekurv med samlingen opad i 2 timer. 

Forvarm ovnen sammen med bagepladen ved 280 grader varmluft.

Tag den varme bageplade ud af ovnen og kom et stykke bagepapir på-

Vend forsigtigt brødet over på den varme bageplade.

Lav et dybt snit i brødet på langs - det skal være dybere end du lige tænker - cirka 2-3 cm. Det er med til at sikre at det hæver opad.

Inden brødet sættes ind i ovnen, skrues den ned på 250 grader varmluft.

Giv den 10 minutter ved den temperatur og herefter 20 minutter ved 230 grader varmluft. 

Lad brødet afkøle inden det skæres.

Brød med surdej

Brød med surdej

Brød med surdej

Brød med surdej

Brød med surdej

Brød med surdej

Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Sociale medier
Læs også
Surdej
Opskrift
Anette
Surdejsbrød
Opskrift
Anette
Hvedesurdejsbrød
Opskrift
Anette
Boller med surdej
Opskrift
Anette