Verdens bedste glutenfrie pizza
Velsmagende og lækker hjemmelavet pizza. Opskriften er glutenfri og har tips til hvordan du gør din pizza sprød.
Vi har opskriften fra bogen: "Nul hvede – glutenfri livretter", hvor forfatteren Sandra Pugliese har fokus på at hjælpe hendes læsere med at leve så glutenfrit som overhoved muligt i dagligdagen.
Pizzabund:
Forvarm ovnen til 250°C varmluft.
Bland loppefrøskallerne i vandet, og lad det stå 20 minutter.
Lav tomatsaucen, mens du venter (se nedenfor).
Kværn sesamfrøene til mel i en kaffekværn eller blender.
Pisk vand og loppefrøskaller for høj speed 2-3 minutter.
Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen olien, og ælt dejen igennem også for høj speed et minuts tid.
Kom godt med olie på hænderne, del dejen i to, og form begge dele til kugler, som du derefter presser ud til en stor rund tynd pizza på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Du kan sagtens gøre det med hænderne.
Bag pizzaerne en ad gangen, så far du det bedste resultat, også selvom du bruger varmluft. Bag den første bund 10-12 minutter uden tomatsauce.
Smør derefter halvdelen af tomatsaucen på, og bag den yderligere 2-3 minutter, til den er færdig.
På den made bliver pizzaen mere sprød.
Gentag med den anden bund.
Hvis du gerne vil have ost på pizzaen, så bag den med sammen med tomatsaucen.
Tomatsauce:
Finthak hvidløget, og svits det for jævn varme i olien, til det begynder at brune.
Tilsæt tomatpure og lidt efter de flåede tomater.
Lad saucen småsimre 40 minutter, og smag til med salt, peber og piri piri.
Ekstra fyld:
Skyl og slyng rucolaen.
Fordel rucola og parmaskinke på de færdigbagte pizzaer, og server dem varme, lune eller kolde.
Vi har fået opskriften fra bogen: "Nul hvede – glutenfri livretter"



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.