Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Vandbakkelser

Avatar photoThomas Tranegaard Nielsen
    

Thomas er medstifter af og chefredaktør på GastroFun og ekspert i hverdagsmad med masser af smag. Han er uddannet madkundskabslærer med 11 års erfaring og har boet i både Schweiz og USA.

3. juli 2018
Cream puffs, eclairs, vandbakkelse - kært barn har mange navn. En ting er sikkert! De er nemme og hurtige at lave og virkelig alsidige.

Opskrift på vandbakkelser

Vandbakkelser er lavet af den man på fransk kalder paté á choux eller choux-dej (udtales: sjú)

Choux-dej kan bruges til mange lækre ting. I Danmark kender vi bedst vandbakkelser, på engelsk cream puffs eller de lækre franske éclairs, som er aflange og fyldt med f.eks. flødeskum og friske jordbær eller chokoladecreme og dybbet i chokolade.

Man kan også bruge dem i det salte køkken og fylde dem med flødeostcreme og friske urter.

Det er med andre ord en rigtig god basisopskrift –  mulighederne er næsten uendelige.

Servings: 4 Portioner

Vandbakkelser

Cream puffs, eclairs, vandbakkelse – kært barn har mange navn. En ting er sikkert! De er nemme og hurtige at lave og virkelig alsidige.
Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Keyword: Bage, Bagning
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 35 minutter

Ingredienser

  • 200 gram Vand
  • 100 gram Smør
  • 110 gram Hvedemel
  • 5 gram Vaniljesukker
  • 3 Æg

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader celsius.
  • Hæld vand og smør i en gryde og bring det i kog.
  • Hæld mel og vaniljesukker i gryden og rør det sammen til en dej (smørbolle).
  • Tag gryden af blusset og lad den stå og køle af til du kan røre ved den (ca. 5 min.).
  • Slå 1 æg ud i gryden og pisk det sammen med dejen.
  • Slå endnu et æg ud i gryden og pisk.
  • Slå det sidste æg ud i gryden og pisk.
  • Pisk til dejen hænger sammen og ser blank og glat ud – den skal være klistret.
  • Hæld dejen i en sprøjte- eller frysepose og klip et 1,5-2 cm hul i den.
  • Sprøjt dejen ud på en bageplade i små stænger på 5-7 cm.
  • Bag dem i ovnen i ca. 30-35 min. – hold øje med farven.
  • Når de kommer ud af ovnen, skal der prikkes hul i dem, så dampen kan komme ud.
  • Lad dem køle af på en rist.
  • Fyld dem med kagecreme, flødeskum eller syltetøj og pynt med glasur eller flormelis.