fbpx Umut flæskesteg | opskrifter | GastroFun.dk

Umut flæskesteg

Umut flæskesteg
Sidst ændret:
Mandag den 10. februar, 2020 - 11:24
Beskrivelse

Mør og saftig flæskesteg med lækre sprøde svær er noget, der kan få rigtig mange danskere til at klø sig lidt i hovedbunden.

Umut flæskesteg

Og hvis der er nogen, der har specialiseret sig i flæskesteg, så må det være Umut Sakarya. Jeg fulgte hans opskrift, og nu synes jeg faktisk, at jeg har knækket koden til en totalt idiotsikker og perfekt flæskesteg med sprøde svær hver gang!

Hvis du følger denne opskrift til punkt og prikke, så kommer stegen med garanti til at sidde lige i skabet.

Nu skal jeg fortælle dig, hvordan du bærer dig ad. Du kan også selv se videoen herunder, hvis du vil:

 

Umut flæskesteg opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
1 flæskesteg
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 50 minutter
Hviletid
15 minutter
Tid i alt
2 timer, 15 minutter
Ingredienser
1300 g Ribbensteg
  Salt (almindeligt fint)
3 Laurbærblad (tørrede)
  Peberkorn (sorte)
Vejledning
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  2. Læg stegen i midten af bradepanden med skindsiden ned.

  3. Hæld kogende vand i bradepanden så sværene lige akkurat dækkes.

  4. Sæt stegen midt i den forvarmede ovn og giv den 20 minutter.

  5. Tag stegen ud af ovnen.

  6. Vend stegen om, så skindsiden vender op.

  7. Undersøg om sværene er snittet tilstrækkeligt over det hele (nogle gange går det lidt stærkt for slagteren). Brug de eksisterende snit som guideline. Du skal ikke snitte helt ned i kødet.

  8. Kom godt med salt på sværene (ikke voldsomt meget, men alligevel godt). Gnid let med fingrene henover sværene, så saltet finder vej ned i rillerne.

  9. Tag noget staniol og krøl det ind under stegen i den side, hvor stegen skal løftes: Det er vigtigt, at oversiden er nogenlunde lige og jævn, så hel oversiden udsættes for den samme tilberedning. Det, der ofte går galt, er, at al saft og fedt fra sværene aldrig når op til overfladen og ud af sværene, og det giver bløde flæskesvær.
  10. Læg laurbærbladene ind under stegen og fordel nelliker, peberkorn og timiankviste rundt om. Mange stikker laurbærbladene ned mellem sværene, men det dette er udelukkende for syns skyld og gør INTET for smagen! Når bladene ligger under flæskestegen, kommer de, sammen med de andre krydderier, til at koge i lagen, og det bliver til en skøn sauce. Sæt eventuelt nogle ekstra laurbærblade ned mellem sværene, hvis du gerne vil pynte din flæskesteg.

  11. Sæt stegen tilbage i midten af ovnen ved 200 grader varmluft og lad den stege i halvanden time.

  12. Tag flæskestegen ud af ovnen og lad den stå og hvile og trække i bradepanden i 15 - 20 minutter. Det er vigtigt at lade den hvile, inden du skærer den ud i skiver, så al den gode saft ikke løber ud, så snart du begynder at skære i stegen. Du skal ikke være bange for, om din flæskesteg står og bliver kold imens - det gør den ikke!

  13. Skær stegen ud i passende skiver.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Annonce: Mangler du vininspiration til maden - se mere her hos Den Sidste Flaske.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Flæskesteg sous vide
Opskrift
Per Asmussen
Flæskestegssandwich
Opskrift
Anne Mette Autzen
Mormormad
Artikel
Redaktion
Flæskesteg og andesteg
Opskrift
Redaktion
Flæskesteg med det hele
Opskrift
Per Asmussen