Toastbrød/Sandwichbrød

Toastbrød/Sandwichbrød
Beskrivelse

Et lækkert sandwichbrød der er velegnet til sandwich, i toast, på morgenbordet og som tilbehør. 

Når du bager brød i en form, er det vigtigt at vende det færdigbagte brød ud af varmen, inden det lægges til afkøling på en bagerist. Ellers vil kondensvandet, der dannes i formens bund, gøre brødet fugtigt og blødt

Udbytte
1 brød
Foreberedelsestid
1 time, 10 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 40 minutter
Ingredienser
750 g Hvedemel (Kan være op til 800 gram)
1 dl Olie
5 dl Vand
10 g Sukker
10 g Salt
25 g Gær
Vejledning

Smuldr gæren i en røreskål eller dejfad.

Hæld vand, salt og sukker i skålen.

Rør med et håndpiskeris gæren ud i væsken, til gæren er opløst.

Tilsæt olie og hvedemel.

Rør dejen sammen, til den er glat og smidig.

Sæt dejen til hævning i 30 minutter. Læg et fugtigt viskestykke eller en badehætte over skålen. 

Smør en sandwichbrødform med et godt lag blødt smør. Det forhindrer, at brødet sætter sig fast i formen.

Tag dejen op af skålen og læg den på bordet.

Ælt dejen godt igennem.

Rul den op til en stram pølse/brød. 

Del herefter dejen i fire dele.

De 4 dele vendes alle 90 grader og placeres i formen. Sæt låget på formen.

Lad brødet efterhæve i 20 minutter.

Bag brødet i 10 minutter ved 250 grader varmluft og derefter i 20 min ved 210 grader varmluft.

Tag brødet ud af formen straks efter, det er bagt, da der ellers vil dannes kondensvand, der gør brødet fugtigt. 

Toastbrød/Sandwichbrød

Noter

Sandwichbrødformen kan bl.a. købes her.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier