Tiramisu med Kahlua

Tiramisu med Kahlua
Beskrivelse

En af Italiens skønneste dessertklassikere er og bliver tiramisu. Kombinationen af flødeost, kaffe og alkohol går op i en højere enhed, og denne simple opskrift vil være et sikkert hit hos dine gæster.

Kagen skal have god tid til at "sætte sig", så lav den gerne dagen før, den skal serveres. 

Udbytte
4 Personer
Foreberedelsestid
2 timer
Tilberedelsestid
20 timer
Tid i alt
22 timer
Ingredienser
2 Æg
50 g Sukker
2 dl Kaffe (Meget stærk, gerne espresso)
1⁄2 dl Kahlua (Kan erstattes med Amaretto, Rom eller Whisky)
1⁄2 pk Ladyfingers (Savoiardi småkager)
  Kakao pulver (Til at drysse hen over kagen)
Vejledning

Lav en god, stærk kaffe og lad den køle af. Et godt tip er at sætte kaffen i fryseren, så går det hurtigere med afkølingen.

Tiramisu

Når kaffen er afkølet, hældes Kahluaen i.

Del æggene i hvider og blommer. Æggeblommerne piskes sammen med sukkeret og vaniljekornene til en luftig æggesnaps. Der skal piskes hårdt og længe, og blandingen skal skumme en del.

Rør herefter mascarponen i massen.

I en anden skål piskes æggehviderne til en fin skum (skålen skal kunne vendes på hovedet). Æggehviderne vendes forsigtigt i æggesnapsen med en dejskraber - pas på ikke at slå luften ud af massen.

Tiramisu

Find en passende, aflang form (f.eks. et ildfast fad/brødform) og dyp den ene ende af kiksen i kaffe/alkohollagen. 

Lad kiksene dække hele bunden og læg et lag creme henover. 
Gentag processen med endnu et lag kiks og creme. 

Lad tiramisuen stå i køleskabet natten over. Eller lav den om formiddagen, så du er sikker på, at den får trukket minimum 4-6 timer før servering.

Ved servering sigtes kakaopulveret igennem en lille sigte. Det er en god ide at holde sigten 30-40 centimeter henover fadet, så det fordeler sig i et fint lag.

Tiramisu

Skær kagen i passende stykker og server.

Tiramisu

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier