fbpx 🌮Tacos med braiseret gris | opskrifter | GastroFun.dk

Tacos med braiseret gris

Tacos
Sidst ændret:
Tirsdag den 22. oktober, 2019 - 09:13
Beskrivelse

Disse tacos serveres med en dejlig braiseret gris, flæskesvær og bønner.

Vi har opskriften fra bogen: "Meyers - når du flytter hjemmefra", hvor der arbejdes med at lave sund og lækker mad, der er til at betale sig til på en SU:

"Tacos med rigtige, bløde mexicanske majstortillaer har langsomt sneget sig ind det danske madlandskab. Derfor kan man nu også få det mel, der skal bruges til dem – kaldet masa harina – både på nettet og i specialbutikker. Mange supermarkeder har også gode købe-majstortillas. Hvis du vil lave dine egne tortillas er det en god ide at få fat i en tortilla-presse, men du kan også klare dig med en gryde som presse."

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 20 minutter
Tid i alt
1 time, 25 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (BRAISERET GRIS)
2 spsk Olie
2 Løg
3 fed Hvidløg
1 tsk Chilipulver (sød)
1 tsk Chilipulver (stærk)
1 tsk Spidskommen (stødt)
1 spsk Tomatpure
3 dl Æblemost (eller pilsnerøl eller vand)
3 dl Vand
1⁄2 ds Bønner (brune)
  Limesaft (fra en limefrugt)
  Opskriftsgruppe (TOPPING OG TORTILLAER)
150 g Hvidkål
10 Tortillas (majs (små))
1⁄2 dl Creme Fraiche
  Jalapenos (syltede. 1 håndfuld)
  Flæskesvær (1 håndfuld)
  Koriander (1 håndfuld)
2 spsk Sesamolie
1 Lime
Vejledning

Braiseret gris

Skær nakkekoteletterne i tern på ca. 1½ x 1½ cm, og krydr dem med salt og peber.

Varm lidt olie op i en gryde, og brun kødet, så det får godt med farve.

Træk gryden af blusset, mens du piller og hakker løg og hvidløg.

Sæt gryden tilbage på blusset, tilsæt løg og hvidløg, og lad det stege et par minutter.

Tilsæt chilipulver, spidskommen, tomatpuré, æblemost og vand.

Læg låg på gryden, og lad det simre i 1-1½ time, til kødet er helt mørt.

De sidste 10 minutter, hæld vandet fra dåsen med bønner, og kom bønnerne i gryden.

Smag til med salt, peber og limesaft.

 

Topping og servering

Snit hvidkålen så fint, du kan.

Hvis du bruger købte tacos, eller hvis du har lavet dem selv i god tid, så varm dem på en pande eller på en bageplade i ovnen ganske kort.

Læg tortillas ud på et fad eller et skærebræt, og kom en skefuld gris og bønner på midten.

Top med creme fraiche, snittet hvidkål, syltede jalapenos, grofthakkede flæskesvær og koriander.

Drys med lidt salt, dryp lidt sesamolie på, og pres lidt limesaft over.

Noter

TIP: Syltede rødløg er en god udvidelse. Et fintsnittet friskt rødløg er også godt.
 

Kilde

Fotograf: Chris Tonnesen


Vi har opskriften fra forlaget Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Læs også
Bageskole hos Meyers Madhus
Artikel
Sponsoreret indhold
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier