fbpx Syltede rødbeder i strimler✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Syltede rødbeder i strimler

Syltede rødbeder i strimler
Underrubrik
Pynter gevaldigt på leverpostejmaden
Beskrivelse

For at få noget lidt anderledes og lettere end de store skiver at syltede rødbeder, har jeg prøvet at lave dem i strimler og mod kort kogetid så de på samme tid er bløde, sprøde, sure, søde og ikke mindst dekorative.

Her får du opskriften.

Udbytte
2 Glas (1 liter)
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
45 minutter
Ingredienser
500 g Rødbeder (Skrællede)
5 dl Eddike (Klar lagereddike)
300 g Sukker
Vejledning

Skær rødbederne i strimler med en spiralskærer eller et passende rivejern hvor du trækker rødbeden hele vejen langs den lange led.

Rødbeder i strimler

Hæld kogende vand over rødbedestrimlerne og stil dem til side. Jeg lod dem stå i ca. 15 minutter mens lagen kogte, og det gave en let sprødhed mens de stadig var bløde i overfladen.

Skal de være helt bløde må de koges længere tid.

halvkogte rødbedestrimler

Sådan ser de ud efter ca. 15 minutter i det kogte vand.

Bring eddike i kog i en gryde mens du opløser sukkeret deri.

Hæld vandet fra rødbedstrimlerne og fordel det i glassene. Hæld lagen over så det fylder glasset helt. Supplér evt. med en smule kogt vand.

rødbedesyltning

Glasset lukkes med det samme og som de afkøles, vil de trække vakuum og forseglingen bliver endnu bedre.

Kan spises efter et døgn, men kan sagtens stå længere tid.

syltede rødbedestrimler i glas

 

Noter

Nydes i bøfsandwich eller på en skive brød med leverpostej.

 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier