Sushi rice balls

Vegansk frokost der kan laves med rester og leder tankerne henimod en dejlig sushi ret.
Vi har opskriften fra bogen: "Grønne madpakker", skrevet af Louisa Lorang. Hun skriver følgende om opskriften:
"Opskriften her er mere en inspiration end en opskrift. Lav teriyakien, og brug en rest ris til at lave de små sushiriceballs."
Teriyaki
Kom vand, farin, soja og ingefær i en kasserolle, og lad det koge i cirka 5 minutter.
Rør majsstivelsen med lidt koldt vand, og pisk den i gryden.
Lad det simre i et par minutter.
Tag saucen af varmen, og lad den køle af.
Sushiriceballs
Rør risen med lidt eddike og sukker.
Form små kugler af ris.
Fyld dem med f.eks. avocado, kimchee, peanutbutter eller edamamebønner.
Dryp eventuelt med lidt limesaft.
Luk dem, så risen dækker, og rul dem i sesamfrø.
Dæk dem med agurk, eller pynt med bånd af noritang.
Pak dem i madpakken med teriyaki til at dyppe i.
TIP: Du kan sagtens lave dem ”rigtigt”. Køb da sushiris, og følg kogeanvisningen. Smag risene til, når de er varme, med sukker og eddike.
Vi har opskriften fra bogen: "Grønne madpakker"



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.