fbpx ✅Sprødstegte forårsruller | opskrifter | GastroFun.dk

Sprødstegte forårsruller

Sprødstegte forårsruller
Underrubrik
Chả giò
Beskrivelse

Lækre og hjemmelavede forårsruller er bare noget andet end dem man køber fra frost.

Denne opskrift er en vietnamesisk udgave med svinekød, krabbekød, rejer og grøntsager.

Vi har opskriften fra bogen: "Lêlês urtekøkken", hvor forfatteren Anh Lê siger følgende om retten:

"De grønne salater og urter giver en frisk, krydret smag til det dybstegte, og samtidigt undgår man at få fedtede fingre."

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (FORÅRSRULLER)
100 g Krabbekød
100 g Svampe (Øresvampe)
1 fed Hvidløg
1 Løg (Stort)
1 Æg
3 spsk Fiskesauce
1⁄2 tsk Peber (Sort og stødt)
1 pk Rispapir (a 16 cm)
  Olie (Neutral. Til stegningen.)
  Opskriftsgruppe (TILBEHØR)
200 g salat (Blandet grøn salat, fx salatblade, blomsterkarse, friseesalat, brøndkarse)
60 g Mynte
20 g Fiskeurt
Vejledning

Udblød øresvampe i vand i ca. 15 minutter, og dyp dem tørre.

Udblød glasnudlerne i vand i 15 minutter, og klip dem i stykker af 3 cm.

Pil rejerne, og hak dem fint.

Skyl grøntsagerne, og pil løg og hvidløg.

Hak begge løg, forårsløg og øresvampe fint.

Skær guleroden i fine strimler.

Bland alle grøntsagerne, kød, krabbekød, rejer, glasnudler og æg i en skål.

Ælt det igennem, til du har en ensartet fars. Krydr med fiskesauce og peber.

Fyld en skål med koldt vand.

Læg et rent viskestykke på bordet.

Tag tre stykker rispapir, og dyp dem i vandet, læg dem herefter ved siden af hinanden på viskestykket, til de bliver bløde.

Læg en spiseskefuld fyld på hvert papir, og fordel det, til det er en lang pølse.

Rul rullen en gang, fold højre og venstre side ind til midten, hvor de mødes, og rul færdig.

Lav alle forårsruller klar.

Skyl salat og urter, og anret dem på en stor tallerken med fiskedipsauce i fire små skåle.

Lad det stå klar på bordet.

Varm fedtstoffet op i en dyb pande, til det syder.

Steg rullerne i den varme olie, til de er gyldne, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Anret på et stort fad, og server straks, mens de er varme.

Ved bordet tager man lidt grøn salat med forskellige urter og ruller det om rullen.

Dyp i saucen, og spis.

Source

Urtekøkken

Vi har opskriften fra: "Lêlês urtekøkken".

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Vietnamesisk baguette
Opskrift
Gyldendal
Hjemmelavet forårsruller
Opskrift
Anette
Hjemmelavet fastfood
Artikel
Redaktion