fbpx 🍝➗🥩Spaghetti Puttanesca | opskrifter | GastroFun.dk

Spaghetti Puttanesca

Spaghetti Puttanesca
Underrubrik
Serveret med fettuchini af courgette
Beskrivelse

Hvis man blot fjerner kødet i en ret, får man en lidt fesen og kønsløs omgang. Det, der er afgørende, er at tilføre en masse alternativ umamismag.

I min version bruges friske daddeltomater, oliven, kapers, ansjoser og røget paprika.

Hvis du lader ”kødsovsen” simre ½ times tid, smager den godt til og serverer med friskrevet parmesan på toppen, vil du ikke kunne smage, at der ikke er kød i.

Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
25 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
1 Løg (stort og finthakket)
2 fed Hvidløg (knust)
1⁄2 bdt Krydderurter (frisk timian eller rosmarin, skyllet og hakket)
  Olivenolie (god kvalitet)
3 Ansjosfileter (saltede ansjoser i olie af god kvalitet)
100 g oliven (uden sten)
1 spsk Kapers
1 spsk Tomatpure
1⁄2 tsk Røget paprika
1⁄2 tsk Chilipulver (tørret)
1 dl Hvidvin (kan være op til 2 dl)
2 spsk Tamari
1 ds Tomater (flåede)
1 tsk Sukker (smag til. Det kan være op til 2 tsk.)
4 spsk Brød (daggammelt)
  Parmesan (friskrevet)
  Pinjekerner (ristet i romarin, citron og hvidløg)
  Peber (fra kværn)
Vejledning

Rist løg, 1 fed hvidløg og timian i olivenolie et par minutter på panden.

Hak ansjoser, oliven og kapers, tilsæt det til panden, og lad simre et par minutter yderligere.

Kom tomatpuré, røget paprika og chili på, og vend rundt.

Tilsæt hvidvin og tamari, og kog lidt ind.

Kom de hakkede flåede tomater på, og lad nu simre ved lav varme ca. 20 minutter.

Smag til med sukker, salt og peber.

Imens halveres courgetterne, og det bløde i midten skrabes ud med en teske.

Skær i tynde skiver med et mandolinjern eller en skarp kniv.

Vend skiver af daggammelt brød med olivenolie, hvidløg og evt. lidt af tomatsaucen, og bag dem i ovnen ved 200 grader, til de bliver sprøde.

Kog de strimlede courgetter i saltet vand ganske kort, 2-3 minutter, til de er let møre.

Sigt vandet fra courgetterne, og vend dem med lidt jomfruolivenolie.

Servér courgettestrimlerne med tomatsaucen og friskrevet parmesan på toppen.

Drys citron-pinjekerner på toppen.

Source

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier