Sojamarineret laks med honning

Få en lækker og god tur imod det asiatiske køkken, med en laks glaseret i en soja/honningmarinade.
Retten er fyldt med klassiske smage så som chili, lime og koriander, der spiller super godt sammen med laks og vilde ris.
Ris
Start med at tænde din ovn på 200 grader varmluft (eller 220 grader almindelig ovn).
Kom ris, vand og en smule salt i en lille gryde.
Bring det i kog.
Når det koger, skrues der ned for blusset og der skal sættes låg på.
Lad det koge i 10 minutter.
Fjern gryden fra blusset og lad risene stå og hvile i 12 minutter.
Glace
Del din halve chili på langs. Kasser kernerne og hak den fint.
Find en lille skål og bland det hakkede chili sammen med sojasauce, ketchup og honning.
Laks
Tag skindet af laksefileten.
Kom den i et ildfast fad og hæld glacen henover. Alt kødet skal have fået glace henover.
Bag den i ovnen i 8-10 minutter, afhængig af højden på fisken.
Grønt
Riv gulerodden groft.
Finhak koriander og forårsløget.
Skær lime i både.
Skær peberfrugterne i tern på cirka én cm.
Samling
Bland grønt (dog kun halvdelen af korianderen) og ris i en stor skål.
Tilsæt en smule olivenolie, salt, peber og evt. lidt citronsaft.
Rør det hele godt rundt.
Servering
Server retten i dybe tallerkener.
Kom risblandingen i bunden, fisken ovenpå og drys koriander og chili henover.
Velbekomme.
Find flere opskrifter og madinspiration her hos Hellofresh.dk.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.