fbpx Smørstegte frikadeller ✌ | opskrifter | GastroFun.dk

Smørstegte frikadeller

Smørstegte frikadeller
Underrubrik
Serveret med brun sovs med kogte kartofler og gulerødder
Beskrivelse

Den danske klassiker, frikadeller. Vores er lavet af 100 % svinekød og farsen skal røres i god tid, så den får lov til at hvile og udvikle den gode smag. Serveres med kogte gulerødder, kogte kartofler og brun sovs.

Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
1 time
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
1 time, 15 minutter
Ingredienser
1 Æg
1 tsk Groft salt
1 tsk Peber
2 spsk Mælk
1 Løg
2 spsk Hvedemel
50 g Smør ((Til stegning))
10 Kartoffel (Små)
10 Gulerod (Små)
2 spsk Hvedemel
2 dl Mælk
10 g Smør
  Krydderier (Salt, peber, sukker, citron og eddike)
Vejledning

Frikadeller

Riv et løg fint og kom det op i en skål sammen med salt, peber, mel, æg og hakket svinekød og rør det godt sammen, til det hele er rørt godt sammen til en lækker og lind fars.

Sæt farsen på køl og lad den trække.

20-30 minutter inden frikadellerne skal steges tages farsen ud og lad det stå på køkkenbordet.

Smelt rigeligt smør på en pande og form frikadellerne med en spiseske og steg frikadellerne i 5-7 minutter på hver side ved middel varme.

Frikadeller

Når frikadellerne er vendt, øses der smeltet smør over frikadellerne.

Frikadeller

De er nu klar til servering.

Frikadeller

 

Kogte kartofler og gulerødder

Skræl kartoflerne og gulerødderne kog dem i vand med salt i cirka 20 minutter.

Hvis du stikker i kartoflerne med en skarp kniv, så skal de falde af når du løfter kniven. Så ved du at de er klar.

Behold 4 dl af kogevandet, det skal bruges til sovsen.

I denne opskrift var kartoflerne fine, så de blev "bare" vasket/skyllet, så skrællet forblev på.

Kogte kartofler og gulerødder

Brun sovs

Når frikadellerne er færdige, lægges de på et ildfad og sættes enten i ovnen ved 150 grader eller overdækket med staniol.

Skru op for panden med stegefedtet/smørret og sørg for at det bliver varmere i et par minutter.

Kom hvedemelen på panden og pisk det godt rundt, så det suger smørret til sig. Sørg for at det ikke klumper.

Hæld mælken på panden og fortsæt med at piske alle klumperne ud.

Hæld 1 dl af kartoflernes kogevand i sovsen og når det tykner, fortsæt med at komme 1 dl væske i sovsen.

Tilsæt sovsekuløren og pisk videre indtil sovsen har den rigtige konsistens. 

Smag til med salt, peber, citronsaft, eddike og sukker.

Smørstegte frikadeller

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også