ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Verdens bedste frikadeller

ANETTE SøSTRøM ASMUSSEN | 10. maj 2019
Serveret med pandesovs, løgmarmelade og kartofler
Frikadeller

Frikadeller som mor lavede dem! Der findes næsten ikke noget bedre, vel?

Vi har alle en holdning til, hvordan de perfekte dunser skal laves: Med eller uden rasp? Skal løgene hakkes eller rives? Én ting er sikkert: De skal steges i riiiigeligt med smør!

Det blev en større portion på ca. 25 stk. Det kan man ligeså godt, for det gør ikke den store forskel rent tidsmæssigt – og så er frikadellerne jo fryseegnede, skulle der nu være nogle til overs.

Jeg brugte oprindeligt hvedemel i mine frikadeller, men siden min mand og jeg hørte Umut Sakarya fra Guldkroen anbefale, at man skifter til kartoffelmel, er det konsekvent det vi bruger!

Kartoflerne buldrede derudaf, mens jeg stegte frikadellerne. Så passede det nemlig med, at kartoffelvandet kunne bruges til sovsen bagefter.

Vi fik denne løgmarmelade til – mums det var lækkert!


Frikadeller
Antal: 25 stk

Verdens bedste frikadeller

Serveret med pandesovs, løgmarmelade og kartofler
3.11 fra 48 stemmer
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

Frikadeller

  • 900 gram Hakket svinekød
  • 1.5 spsk. Groft salt
  • 2 Løg revet
  • 2 spsk. Kartoffelmel kan erstattes af almindelig hvedemel
  • 2 Æg
  • Peber friskkværnet
  • Smør 25-40 gram til stegning

Pandesovs

  • Stegefedt
  • 2 spsk. Mel
  • Kartoffelvand ca 5 dl
  • Citronsaft efter smag
  • Sovsekulør
  • Salt og peber efter smag
  • Gastrik
  • Ketchup

Sådan gør du

Deller

  • Kom svinefars og salt i en skål
  • Rør det hele sammen, så den bliver rørt sej, som man kalderdet. Det hjælper farsen med at kunne binde væsken.
  • Riv løgene og kom dem i en skålen sammen med kartoffelmel ogæg. Kom gerne friskkværnet peber i. Lavgerne farsen i god tid inden stegning, så den når at samle sig ogblive rigtig sej.
  • Form dellerne i håndhulen ved hjælp af en ske. Hav gernealle deller formet og klar, inden du begynder stegningen - så er detnemmere at styre stegetiden.             
  • Smelt smørret på panden og steg frikadellerne ved jævn varme(ca. 75% af fuldt blus) i godt 5 minutters tid på hver side - eller til de harden stegeskorpe, du foretrækker.       
  • Tag dem af varmen og lad stegefedtet blive i panden. Detskal nemlig blive til en lækker sovs, og derfor behøver du heller ikke slukkefor varmen endnu.

Sovs

  • Pandesovsen laves - sjovt nok - i den pande, du stegte frikadellerne i. Deter nemt, og du sparer opvasken!
  • Tilsæt mel, 5 dl vand fra kartoflerne (som har kogt, imens frikadellernestegte) og mælk til stegefedtet, og rør rundt.
  • Smag til med citronsaft, salt og peber, gastrik og ketchup.
  • Bum - og du har verdens nemmeste sovs!
  • Servér og nyd de lune dunser med kartoflerog løgmarmelade. Velbekomme!

Noter

Frikadeller

Om forfatteren


Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.

Hvad får man til frikadeller?

Helt klassisk er der 3 muligheder med frikadeller, men man bestemmer jo selv 🙂

  1. Sovs, kartofler og surt
  2. Rugbrød og rødkål
  3. Frikadellesandwich 

Hvor meget salt i frikadeller?

Det er en smagssag, men 10g/kg er nok et minimum, og så kommer det også an på, hvor mange ingredienser, man putter i farsen. Udover smagen har salt også den funktion, at det styrer konsistensen og saftigheden af frikadellen, så undersaltning betyder en tør og flad frikadelle. I opskriften herover er der 20g/kg.

Hvilken sovs til frikadeller?

Typisk passer en pandesovs godt til frikadeller, da der er rigtig meget smag tilbage i panden efter stegning. Og så er der samtidig god smag i kogevandet fra kartoflerne. Pas på med salt i sovsen, da der er meget salt fra frikadellerne og fra kogevandet (kartoffelvandet skal være salt som havet!). 

En anden klassiker er hvid opbagt sovs i en eller anden udgave – f.eks. med persille eller med ærter og gulerødder. 

Hvor kommer ordet ‘frikadelle’ fra?

Frikadellen kommer fra Tyskland, og ordet er afledt af det italienske ord fritella, som er en slags æbleskive. Et andet bud er den franske fricandeau, som er en udskæring af kalv, man lægger spæk på, vender i mel og steger på panden. Der findes udgaver af hakket fricandeau, som ligner vores frikadelle ret meget, og måske er det fra denne blanding af kalv og spæk, man laver en klassisk frikadelle af kalv og gris.  

Hvorfor bliver mine frikadeller tørre?

Når man laver frikadeller, skal man altid starte med at røre farsen sej med salt. Hvis man ikke gør det ordentlig, risikerer man, at farsen skiller. Dermed får man ikke bundet vandet i farsen, og så bliver den tør!

Kan man fryse frikadellefars ned?

Man kan godt fryse frikadellefars ned, men det er ikke noget der kan anbefales, da det helst skal fryses ned uden tilsat salt. Ellers begynder farsen at harske, hvilket gør den uspiselig. Hvis man vælger at fryse frikadellefarsen ned, kan det holde sig i 1-2 måneder.

Skal frikadellefars hvile?

Der findes ikke noget belæg for, at en rørt frikadellefars bliver bedre af at stå i køleskabet og hvile. Man kan sagtens røre sin fars og lade den stå i køleskabet, indtil man skal bruge den, men det anbefales kraftigt at man bruge den samme dag. Ellers risikerer man at den bliver fordærvet.