fbpx Sauce Bearnaise 👌 | opskrifter | GastroFun.dk

Sauce Bearnaise

Sauce Bearnaise
Beskrivelse

Saucen er en fransk sovs der er lavet ved at emulgere smør og citronsaft/hvidvin/essens med æggeblommer. Sat på spidsen er det en Sauce Hollaindaise tilsat estragon/kørvel.

Denne opskrift skal laves i sidste øjeblik og serveres straks. Sauce Bearnaise er bedste venner med en god bøf.

Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
25 minutter
Tilberedelsestid
6 minutter
Tid i alt
31 minutter
Ingredienser
250 g Smør
  Krydderier (Cayenne-, hvid peber, citronsaft og salt)
3 spsk Estragon (Frisk og hakket)
Vejledning

Det vigtigste ved at lave en Sauce Bearnaise er at have så få temperaturforskelle som overhoved muligt. Så sørg for at tage dine æggeblommer ud af køleskabet i god tid og sørg for at du har smeltet smørret i god tid, så temperaturen har kunnet falde en del.

Start med at smelte smørret i en lille gryde ved lav varme og hæld det over i en lille kande. Man skal bruge klaret smør til retten, dvs. det hvide bundfald skal kasseres. Hvis du får noget af det hvide med, så gør det ikke det store. 

Del dine æg, så blommerne er for sig og hviderne er for sig. Hviderne kan du bruge til en marengs eller til at fylde lidt ekstra i en omelet. 


Når saucen skal samles, er der flere forskellige muligheder i vores verden - direkte i en lille, tykbundet gryde på komfuret, i en skål over et vandbad eller på en køkkenmaskine med varmelegeme (f.eks. Monsieur Cuisine édition plus).

I den her opskrift har vi valgt at gøre det i en lille, tykbundet gryde på komfuret på meget lav varme.

Generelt er der en huskeregel når man laver disse ægter saucer: Pisk, pisk og pisk. Bliv ved og pisk hårdt - hele tiden. Det er hårdt, men det er det værd :-) 

Essensen og æggeblommerne bliver piskes sammen over indtil det skummer og tykner. 

Herefter skal smørret hældes i lidt ad gangen - igen under kraftig piskning. Bliv ved i et par minutter indtil saucen er færdig. Tilsæt til sidst det hakkede estragon (vi bruger altid en blanding af frisk og tørret), hvid peber, salt og caynnepeber. Smag evt. til med ekstra estragon og citronsaft.

Saucen er klar til servering og skal spises straks. 

Server den gerne i en lille kasserolle der har ligget i vandbadet og derfor hjælper med at holde saucen i den rigtige temperatur lidt længere tid. Man risikerer nemt at få en sauce der bliver for varm hvis den forbliver i gryden der har været på komfuret.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier