fbpx 🍬Saltkarameller | opskrifter | GastroFun.dk

Saltkarameller

Saltkarameller
Sidst ændret:
Tirsdag den 11. august, 2020 - 09:08
Beskrivelse

Det her er nok verdens nemmeste saltkarameller, og hvem skulle have troet, at så hurtige og nemme karameller kunne smage SÅ godt! Kondenseret mælk er genialt.

Karamellerne tager cirka en time fra start til slut, og det bliver til de lækreste salty toffies!

Jeg skulle måske have kogt lidt længere tid på karamellen og have ladet den stå lidt længere tid på køl, men her viser jeg dig præcis, hvordan jeg selv gjorde :-)

Saltkarameller

Sværhedsgrad
Forberedelsestid
2 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Hviletid
30 minutter
Tid i alt
47 minutter
Ingredienser
135 g Sukker
43 g Agave (sirup)
13 g Kokosolie (uden smag)
  Salt
Vejledning
  1. Åbn dåsen med den kondenserede mælk og vej de øvrige ingredienser af.

  2. Find en god tykbundet gryde frem og kom alle ingredienser heri. Mængden af salt er en smagssag, så smag det til.

  3. Bring det hele i kog under konstant omrøring. Lad det koge, og fortsæt med at røre i det, imens karamellen bliver tykkere og mørkere. Jeg lod min karamel koge i 15-20 minutter, men giv den gerne lidt længere tid. Det brænder nemt på, så sørg for at røre i det hele tiden!

  4. Tjek om karamellen er klar ved at komme et par dråber over på en lille sidetallerken. Hvis dråberne størkner, så er den klar. Hvis ikke, skal karamellen koge lidt længere.

  5. Kom bagepapir i et lille fad og hæld karamellen over.

  6. Drys godt med salt udover karamellen og stil derefter fadet i køleskabet. Jeg lod det stå i en halv time, men det kunne godt have taget lidt længere. Kig til det løbende. Når karamellen er blevet lidt fast, men stadig ikke er helt stivnet, er den klar til at blive klippet ud.

  7. Løft bagepapiret med karamellen ud af fadet og klip dine karameller ud i passende størrelser. Nu er de klar til servering! Opbevar dem i køleskabet pakket ind hver for sig i små stykker bagepapir.

Saltkarameller

Læs også
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier